Page 61

Handicap

I praksis sondres der mellem de tilfælde, hvor forskelsbehandlingen indebærer en opsigelse af medarbejderen eller ej. Godtgørelse for opsigelse i strid med forskelsbehandlingsloven Der kan på baggrund af retspraksis udledes en generel retningslinje, hvorefter godtgørelsesniveauet som udgangspunkt skal ligge på mini-mum 6 måneders løn, medmindre der er særlige omstændigheder, som 61 berettiger til en lavere eller højere godtgørelse. Godtgørelsesniveauet kan herefter stige til 9 måneders løn efter kort anciennitet og op til 12 måneders løn ved lang anciennitet. Det skal be-mærkes, at godtgørelsesniveauet kan variere alt efter den konkrete sags omstændigheder. Til illustration kan nævnes følgende afgørelser: 1. I en sag fra 201565 tilkendte Sø- og Handelsretten en medarbejder med 1 år og 9 måneders anciennitet en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. Sø- og Handelsretten lagde vægt på, at det nugæld- ende handicapbegreb først blev beskrevet i Ring og Werge-dom-men, der var blevet afsagt efter opsigelsen af medarbejderen. Det forhold, at handicappet stammede fra en arbejdsskade, kunne ikke føre til, at der skulle tilkendes en højere godtgørelse. 2. I en Østre Landsrets afgørelse fra april 201566 fik en dagplejer med næsten 10 års anciennitet tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Landsretten udtalte, at godtgørelsen blev udmålt med udgangspunkt i de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at der ikke i sagen var grundlag for at fravige dette udgangspunkt i op- eller nedadgående retning. 3. Tilsvarende tilkendte Sø- og Handelsretten67 en medarbejder, der havde slidgigt i ryggen en godtgørelse svarende til 12 måneders løn under henvisning til ansættelsens varighed på knap 10 år for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven. 4. Under henvisning til Højesterets retspraksis vedrørende godtgørelse efter ligebehandlingsloven tilkendte Vestre Landsret i en sag fra 65 U.2015.2625S 66 Østre Landsrets dom af 7. april 2015, 23. afd., sag B-1191-14 67 U.2014.1223S


Handicap
To see the actual publication please follow the link above