4.5. Bærere af beskyttelsen Beskyttelsen mod forskelsbehandling gælder også for andre end per-soner, 32 der selv har et handicap. EU-Domstolen har i Coleman-dommen37 fastslået, at også personer, der har relationer til en bærer af beskyttelseskriteriet, er beskyttet af beskæftigelsesdirektivet. Coleman-sagen38 omhandlede en kvinde, der var mor til et handicappet barn, og som mente at være blevet forskelsbehandlet som følge af bar-nets handicap. EU-Domstolen udtalte, at beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således: “at det heri fastsatte forbud mod direkte forskelsbehandling ikke er begrænset til personer, som selv har et handicap. Det ligebehandlings- princip, som tilstræbes garanteret med dette direktiv hvad angår beskæftigelse og erhverv, gælder således ikke for en bestemt person-gruppe, men finder anvendelse af de grunde, som er nævnt i direk-tivets artikel 1. Når en arbejdsgiver behandler en ansat, der ikke selv har et handicap, ringere end en anden ansat bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, og det er bevist, at den ringere behandling, som den ansatte har været udsat for, skyldes et handicap hos den pågældendes barn, som vedkommende yder hovedparten af den ple-je, barnet har brug for, er en sådan behandling i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling …” Coleman-dommen39 viser, at persongrupper med en indirekte relation til bærere af beskyttelseskriterier også omfattes af beskæftigelsesdirektivet. EU-dommen er fulgt op af dansk retspraksis med følgende afgørelser, der alle omhandler beskyttelse af forældre til handicappede børn: 1. Vestre Landsrets dom40 i en sag fra 2010, hvor en medarbejders barn fik konstateret en kronisk sygdom, der udgjorde et handi-cap. Barnets sygdom medførte hospitalsindlæggelse og yderligere 37 EU-Domstolens dom i sag C-303/06 38 EU-Domstolens dom i sag C-303/06 39 EU-Domstolens dom i sag C-303/06 40 U.2010.2610V
Handicap
To see the actual publication please follow the link above