Forpligtelsen har følgende indhold: —— Arbejdsgiveren skal træffe foranstaltninger for at afbøde “begrænsningen” —— Foranstaltningerne skal være hensigtsmæssige —— Hensigtmæssigheden skal vurderes i forhold til medarbejderens konkrete behov —— Foranstaltningerne må ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren —— Byrden kan aflastes ved offentlige tilskud Arbejdsmiljøreglerne fastlægger generelt, at der ved indretning af faste arbejdssteder i givet fald skal tages hensyn til personer med handicap. Det kan for eksempel være adgang for rullestolsbrugere. Tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven indebærer således en yderligere forpligtelse for arbejdsgiveren end den, som allerede følger af arbejdsmiljøreglerne. Højesteret50 fastslog i en sag fra 2015, at en arbejdsgivers tilsidesættelse af tilpasningsforpligtelsen indebar en krænkelse af den handicappede arbejdstagers rettigheder, der i sig selv kan medføre krav på tilkendelse af godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens § 7. Dette medfører, at hvis arbejdsgiveren intet foretager sig i relation til tilpasningsforpligtelsen i forhold til en handicappet medarbejder, vil det ofte medføre en krænkelse af forskelsbehandlingsloven. Tilsvarende viser en Sø- og Handelsretssag51 fra 2015, som er omtalt kort under afsnit 5.2, at denne type sager ofte er ganske komplekse. I denne sag skulle der først tages stilling til, om begrænsningen, som medarbejderen havde, var af lang varighed. 41 50 Højesterets dom af 23. juni 2015 51 U.2015.2625S
Handicap
To see the actual publication please follow the link above