Dernæst skulle der tages stilling til, om kommunens faste praksis om ikke at beskæftige planlæggere på deltid var en indirekte forskelsbehandling, og endelig skulle der tages stilling til, hvorvidt kommunen havde opfyldt sin tilpasningspligt. Retten lagde i sagen til grund, at en deltidsansættelse på 20 timer ugent-ligt 42 ville være en hensigtsmæssig foranstaltning i betragtning af medar-bejderens behov. Retten fandt endvidere, at kommunen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der i forbindelse med overvejelserne om en deltids- ansættelse af medarbejderen blev foretaget den påkrævede og tilpas konkrete gennemgang af de forskellige opgaver i planafdelingen hos kom-munen og medarbejderens mulighed for at varetage disse i en deltids- ansættelse. Kommunen havde heller ikke forsøgt at få besat en stilling til supplering af medarbejderen, men på grundlag af interne overvejelser på et mere generelt plan blev det besluttet, at dette ikke ville være muligt. Da det på grund af den manglende konkrete gennemgang og eventu-elle afprøvning af løsningsmuligheder ikke var muligt at afgøre, om det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde for kommunen at tilbyde medarbejderen en ansættelse på 20 timer ugentligt, og da bevisbyrden herfor påhvilede kommunen, fandt retten, at kommunens opsigelse var udtryk for en indirekte forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven. 6.1. Hensigtsmæssige foranstaltninger Det er ikke tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren iværksætter en række ge-nerelle tilpasninger på arbejdspladsen. Tilpasningerne skal være hen-sigtsmæssige foranstaltninger i betragtning af de konkrete behov, den pågældende person med handicap har, for at få adgang til ansættelsen, bibeholde ansættelsen og udvikle sig i stillingen, således som det er til-fældet for andre kollegaer, der ikke er handicappede. Vestre Landsret52 tog i en sag fra 2010 stilling til det “konkrete behov”. En medarbejder (advokatsekretær), der havde pådraget sig en hjerne-skade efter en alvorlig trafikulykke, var omfattet af forskelsbehandling-slovens handicapbegreb, da hjerneskaden udgjorde en varig funk-tionsnedsættelse. Selvom arbejdsgiveren havde etableret et flexjob til medarbejderen på nedsat tid, fandt landsretten, at arbejdsgiveren ikke havde imødekommet medarbejderens konkrete behov ved for eksem-pel at tilpasse arbejdsmønstre og fordele arbejdsopgaver anderledes. 52 U.2010.1748 V
Handicap
To see the actual publication please follow the link above