Page 55

Handicap

ikke tilstrækkeligt, at den pågældende kan bevise, at denne har et han- dicap, hvis arbejdsgiveren ikke har haft eller burde have haft kendskab til personens handicap. I ovennævnte dom udtalte Højesteret at “en arbejdsgiver kun kan være forpligtet til at foretage tilpasningsforanstaltninger, hvis arbejdsgiveren er klar over eller burde vide, at medarbejderen har et handicap”. Vestre Landsret59 nåede til samme resultat i en sag fra 2014. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at “arbejdsgiveren var bekendt med, at medar-bejderens søns lidelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, eller at sønnens handicap var årsagen til det store sygefravær”. Endelig skal personen, som anser sig for krænket, påvise, at den pågæl-dende (krænkende) handling eller undladelse hidrører fra arbejdsgiver-en. Dette kan eksempelvis blive relevant, i en situation hvor en handicap-pet medarbejders bistand til personlig assistance indskrænkes. I dette tilfælde vil indskrænkningen som udgangspunkt ikke vedrøre arbejds-giveren, 55 men i stedet kommunen, som træffer beslutningen. 8.2. Formodning om forskelsbehandling Har den pågældende person bevist, at denne har et handicap i lovens forstand, og at arbejdsgiveren har foretaget en handling eller undladelse, der relaterer sig til forskelsbehandlingsloven, skal den pågældende per-son påvise, at de faktiske omstændigheder indebærer en formodning om, at der har fundet direkte eller indirekte forskelsbehandling sted. Det vil ofte være nemmere at løfte bevisbyrden, når der foreligger di-rekte forskelsbehandling, f.eks. ved at arbejdsgiveren har henvist til handicappet som begrundelse for opsigelsen. Ved indirekte forskelsbehandling, hvor der i stedet er tale om mere neu-trale foranstaltninger/kriterier/begrundelser, kan det være vanskeligere at løfte bevisbyrden. I en sag fra byretten i Holstebro fra 201260, fandt retten, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en synshandicappet SOSU-assistent, der var ansat i et flexjob, ikke havde mulighed for at forhandle tillæg til lønnen på samme måde som sine kollegaer, der ikke var i flexjob. 59 Vestre Landsrets dom af 6. oktober 2014, 10. afd., sag B-1042-12 60 Retten i Holstebros dom af 10. maj 2014 i sag BS 6-565/2011


Handicap
To see the actual publication please follow the link above