Page 88

Handicap

U.2014.1875V (Overenskomstsmæssig aflønning) En syns- og hørehandicappet medarbejder fik efter ophøret af en “is-bryderordning”, 88 hvor arbejdsgiveren fik det meste af medarbejderens løn refunderet, tilbudt ansættelse i et flexjob på de samme vilkår som hidtil. Medarbejderen ønskede dog ikke ansættelse på disse vilkår, men på vilkår efter overenskomsten på området, hvilken ingen af arbejdsgive-rens ansatte var omfattet af. Byretten udtalte, at tilpasningsforpligtelsen ikke omfatter en pligt til at ansætte handicappede medarbejdere på en overenskomst, som arbejdsgiveren ikke er omfattet af, og frifandt derfor arbejdsgiveren. Landsrettens stadfæstede byrettens dom. U.2014.1223S (Arbejdstid og indretning af arbejdsplads) En medarbejder, der havde slidgigt i ryggen, blev sygemeldt i en længere periode. De hensigsmæssige foranstaltninger, der i denne situation havde kunne have afhjulpet medarbejderens forhold, var en nedsættelse af ar-bejdstiden og indretning af arbejdspladsen ved f.eks. at tilbyde medarbej-deren et hævesænkebord. Ingen af disse foranstaltninger var blevet tilbudt af arbejdsgiveren. Medarbejderen fik tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn under henvisning til ansættelsens varighed på knap 10 år. U.2013.2435V (Oplæring i brug af anden maskine) En trykker, der havde haft en blodprop i hjernen, var ansat i et flexjob på 20 timer. Den maskine, medarbejderen arbejdede på, blev nedlagt, og arbejdsgiveren forsøgte at oplære medarbejderen i brugen af en an-den maskine. Dette udtrykte medarbejderen, at han ikke følte var muligt. Landsrettens flertal fandt, at der ikke var sket forskelsbehandling, da me-darbejderen trods arbejdsgiverens iværksatte hjælpeforanstaltninger sta-dig ikke kunne varetage sine arbejdsopgaver på en tilfredsstillende måde. Østre Landsrets dom af 5. juli 2013, 21. afd., sag B-2578-12 (Tilbud om anden stilling) En social- og sundhedshjælper med skulderproblemer var bevilget et flexjob. Efter mislykkede forsøg på at tilpasse arbejdet til medarbejderens behov, blev medarbejderen afskediget. Medarbejderens lidelse blev karakteris-eret som et handicap, men arbejdsgiveren havde truffet hensigtsmæssige foranstaltninger ved at inddrage center for arbejdsfastholdelse og forsøge uden held at placere medarbejderen i en flexjobstilling som piccoline.


Handicap
To see the actual publication please follow the link above