11.6.3 I forbindelse med ansættelsens ophør U.2013.2575H Højesteret fastslog, at bortvisning af en advokatsekretær med ADHD var i strid med forskelsbehandlingsloven, da ADHD kan være et handicap alt afhængig af, om sygdommen medfører en begrænsning i en sådan grad, at den hindrer medarbejderen i effektivt at deltage i arbejdslivet, og at funktionsnedsættelsen er langvarig. På baggrund af de lægelige oplys-ninger, 92 der blev forelagt, fandt Højesteret, at medarbejderens lidelse var af en sådan grad, at hun var omfattet af handicapbegrebet efter det bagvedliggende EU-direktivs forbud mod forskelsbehandling og hermed også efter forskelsbehandlingsloven. U.2015.1053S En skibsasistent led af farveblindhed og kunne ikke varetage de ud-kigsopgaver, der hørte til stillingen. Sø- og Handelsretten fandt i dette tilfælde, at farveblindheden var et handicap omfattet af forskelsbehan-dlingsloven. Arbejdsgiveren blev dog frifundet under henvisning til, at foranstaltningerne, der skulle til for at afhjælpe handicappet, ville pålæg-ge virksomheden en uforholdsmæssig stor byrde. 11.7. Bevisbyrde Højesterets dom af 23. juni 2015 (Bevisbyrden for handicap) Det er den ansatte, som skal løfte bevisbyrden for, at denne har en syg-dom, der skal karakteriseres som et handicap. En arbejdsgiver kan derfor kun være forpligtet til at foretage tilpasningsforanstaltninger, hvis arbejds-giveren er klar over eller burde vide, at medarbejderne lider af et handicap. U.2015.2625S (Bevisbyrden for uforholdsmæssig stor byrde) Det påhviler arbejdsgiveren at godtgøre, at en hjælpeforanstaltning udgør en uforholdsmæssig stor byrde. Vestre Landsrets dom af 6. oktober 2014, 10. afd., sag B-1042-12 (Bevis-byrden for handicap) En medarbejder, hvis søn led af Tourettes syndrom, blev afskediget un-der henvisning til højt sygefravær. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at arbejdsgiveren var bekendt med, at medarbejderens søns lidelse udg-
Handicap
To see the actual publication please follow the link above