Som kunde hos Horten står du stærkest muligt i en verden, hvor kompleksiteten konstant forøges, og konkurrencen skærpes. Vi går lige til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det betyder ikke, at vi springer mellemregningerne over. For kun ved at forstå, overskue og gennemskue dine muligheder og udfordringer, kan vi omsætte dem til klare svar.

Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 60 års erfaring og 320 medarbejdere. Vi bruger vores solide baggrund og mange tværgående ekspertområder til at skabe resultater for vores kunder. Og vi er allerbedst i sektorer, der er præget af hastig udvikling og intensiv regulering.

Læs mere om Horten

  • Forretningsfokus

    Horten er specialister inden for sektorer, der er intensivt regulerede, eller hvor teknologisk udvikling og nytænkning er bærende – såsom energi og forsyning, Life Science og Health Care, it, teknologi og medier samt den offentlige sektor. Vi bruger vores særlige ekspertise inden for regulerede områder proaktivt til at løse komplekse problemstillinger og tænke innovativt, hvad enten det handler om nye energiformer, avanceret teknologi eller samarbejde mellem offentlige og private parter.

    Vi har mange års erfaring med rådgivning i spændingsfeltet mellem den offentlige og private sektor, eksempelvis med komplekse OPP-projekter, omdannelse af offentlige virksomheder som i forsyningssektoren eller udvikling af helt nye teknologiske markeder som i gaming-industrien. Her anvender vi vores regulatoriske viden til fordel for vores klienter. Ved at kombinere høj juridisk faglighed, strategisk tilgang og politisk forståelse rådgiver vi om helheder og ser nye muligheder.

    Sammen med vores klienter går vi forrest i udviklingen, blandt andet fordi vi ikke er bange for at stille spørgsmål og udfordre. Vi satser målrettet på at udvide og udvikle vores rådgivning inden for sektorer, hvor reguleringen påvirker vores klienters aktiviteter.


  • Kultur

    Forskellighed i øjenhøjde

    Hos Horten møder du mere end et jakkesæt. Vi tør have kant og gøre brug af vores forskelligheder. Opskriften er mod, åbenhed og fremsynethed funderet i et stærkt og ambitiøst miljø med respekt for mennesker, og hvor den gode stemning råder. Vi gemmer os ikke bag paragraffer og komplicerede begreber. Vi formidler enkelt og klart, så alle forstår, hvad vi siger.

    De værdier, som kendetegner Horten som rådgiver og som virksomhed, er:

    • Ambition
    • Engagement
    • Integritet
    • Imødekommenhed
  • Metode

    Klare strategier til kompleks jura

    Kombinationen af faglighed og forretningsindsigt gør Horten til en skarp og værdiskabende rådgiver – og det mærker du hurtigt som klient hos os. Vi har mange års erfaring i feltet mellem jura og strategi, mellem politik og praktik. Hos os handler det om at levere en rådgivning, der kombinerer den juridiske viden med en strategisk tilgang og kommerciel forståelse, så vi kan identificere de bedste muligheder for vores klienter. Vi sætter tingene i sammenhæng og rådgiver ud fra et helhedsperspektiv.

    Vores dybe faglige indsigt betyder også, at vi har holdninger til de områder, vi beskæftiger os med – og dem bruger vi aktivt til vores klienters fordel.

    Vi arbejder målrettet, konsekvent og kompromisløst, når det handler om at skabe værdi for vores klienter. Vi udfordrer konstant os selv for endnu bedre at kunne udfordre dig som klient, og vi arbejder målrettet med at øge kendskabet til vores klienters virkelighed og behov.

  • Domicil

    Horten har til huse i Hellerup, København. Vores domicil er et moderne og inspirerende byggeri konstrueret med tanke på fremtidens udfordringer for et ambitiøst advokatfirma og indrettet til at understøtte nye samarbejdsformer.

    Der er kontorer, der giver plads til ro og fordybelse, mens bygningens fællesområder er designet til at kunne huse spontane møder. Domicilets kontorer er placeret omkring større centrale rum i stedet for eksempelvis i et korridorsystem, og bygningens fællesområder er inspireret af italienske torvepladser, hvor mennesker naturligt mødes og taler sammen. Formålet er at skabe de bedste betingelser for vidensdeling og samarbejde.

    Arkitekturen sparer på energien

    Bæredygtighed er centralt for Hortens domicil. Bygningens energiforbrug ligger 10 % under gældende energikrav på opførelsestidspunktet (2009). Det skyldes blandt andet bygningens særegne arkitektur, der er med til at reducere energiforbruget til nedkøling. Alle vinduer er vinklet mod nord, og det minimerer det direkte sollys på kontorerne - og dermed behovet for nedkøling. De nordvinklede vinduer bidrager også til en bedre kvalitet af arbejdslys.

    Investeringer i energibesparende løsninger

    Horten har skruet ned for energiforbruget med en række bæredygtige investeringer:

    • Ventilation, varme og køling er sektioneret og reguleres via bevægelsessensorer.
    • Intelligent dagslysregulering, der tænder/slukker for det elektriske lys alt efter aktivitet i et kontor, mødelokale eller område.
    • Vi gør kun rent på kontorer og områder, der har været i brug siden sidste rengøring. Bevægelsessensorer måler aktivitet, og et computerprogram fortæller hver aften rengøringspersonalet, hvor de skal gøre rent.
    • Belastningen på virtuelle servere er fordelt, så servere automatisk lukkes ned, når de øvrige servere har kapacitet til rådighed. Det betyder lavere strømforbrug, mindre varmeudladning og øget driftssikkerhed.
    • Fysiske telefoner er afskaffet til fordel for IP-telefoni.
    • Det trådløse netværk lukker automatisk ned, hvis der ikke er it-brugere på en hel eller en del af en etage.
    • Alle arbejdspladser har elspareskinner.
    • Der er installeret LED lys alle steder, hvor det er muligt.


Vil du vide mere?

Finn Schwarz

Managing Partner

Mikkel Primdal Kæregaard

Partner, Bestyrelsesformand

Kjeld Rask

Direktør