Vores erfaring og ekspertise

Horten har en af landets største og mest specialiserede afdelinger for offentlig ret, og vi har 60 års erfaring med rådgivning inden for forvaltningsret, kommunalret, socialret, vej- og parkeringsret og mange andre offentligretlige discipliner.

Vi kender de vilkår, som den offentlige sektor er underlagt, og har stor erfaring med de politiske processer. Vi er på forkant og har tæt kontakt til relevante myndigheder. Flere af vores offentligretlige specialister har tidligere haft ansættelse i offentlige myndigheder. Det giver en grundlæggende forståelse for arbejdsmetoden i politisk ledede organisationer og et bredt netværk i centraladministrationen.

Vi deler og formidler vores store viden om offentligretlige emner og udviklingen inden for den offentlige sektor via en lang række arrangementer, bøger og artikler.

Vores klienter

Vores klienter er kommuner, regioner, kommunale selskaber, offentlige eller halvoffentlige virksomheder, statslige organer samt private virksomheder, der har behov for bistand vedrørende offentligretlige spørgsmål. Vi rådgiver 3/4 af landets kommuner og har medvirket til selskabsdannelse af en lang række kommunale selskaber, blandt andet i forsyningssektoren.

Clients praise the depth of knowledge within the firm: 'The lawyers there have been great, they have great knowledge of the legislation and the administrative issues.' The same source adds that the team's 'legal understanding is always sharp, whether the advice is in oral or in written form.'

Chambers, 2018

Clients appreciate the working relationships they form with the team, noting that 'they are very good at working with us and doing work with a client focus.'

Chambers, 2018

They are very experienced and skilled lawyers. They are very good at understanding our setup and the political terms and manage to find solutions. They are great and inspirational teachers.

Chambers Europe, 2017

Clients value the team's combination of "having the capacity to handle a lot of matters, and applying a personal touch.

Chambers Europe, 2017

 LinkedIn ikon

Juridiske nyheder for kommuner

 

Kom med i LinkedIn-gruppen Juridiske nyheder for kommuner


Vi hjælper med

  • Staten

    Staten har et bredt virke og arbejder i et felt med en lang række udfordringer, hvis kompleksitet konstant øges i takt med, at verden forandres. Det er essentielt, at staten – når der er behov for juridisk bistand – kan indhente en fleksibel og kvalitetssikret rådgivning fra advokater, der både kan håndtere kompleksitet, og som kender til "det offentlige Danmark".

    Vi hjælper med
    Horten rådgiver i en politisk kontekst hver dag. Vi har derfor en særlig forståelse for statens juridiske udfordringer og behov.

    Som det kommunale Danmarks foretrukne rådgiver har vi indgående kendskab til de problemstillinger, der typisk opstår for offentlige myndigheder. Da vi samtidig rådgiver private – f.eks. om kontrakter og udbud – tilbyder vi også staten en forståelse for de mekanismer, der gælder "på den anden side af bordet". Vores rådgivning tager derfor afsæt i juraen, men vi inddrager vores erfaringer med private aktører og decentrale myndigheder i vores rådgivning.

    Vi har en dyb specialisering inden for de retsområder, der er særligt relevante for staten, herunder:

    • Forvaltningsretlige problemstillinger, både i forhold til hjemmel og sagsbehandling
    • Udbudsloven og kontrakter
    • Samspillet mellem offentlig og privat
    • Organisering af det offentliges opgaver
    • Selskabsdannelse på det offentlige område – vedtægter, bestyrelsesforhold, hjemmelsspørgsmål mv.
    • Miljø- og planretlige forhold
    • Kommunernes og regioners retsforhold

    Vi bistår blandt andet i forhold til spørgsmål om:

    • Organisering af det offentliges opgaver
    • Praktisk tilrettelæggelse af myndigheders sagsbehandling, herunder i forhold til partshøring, oplysningspligt, begrundelse mv.
    • Spørgsmål om hjemmel
    • Førelse af klagesager og retssager
    • Udarbejdelse af administrationsgrundlag, vejledninger og standardbreve
    • Bistand i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af udbud
    • Rådgivning om kontrakter, herunder vilkår, misligholdelse og ophævelse
    • Undervisning af medarbejdere
  • forvaltningsret

    Hortens ekspertise inden for forvaltningsret bygger på adskillige års erfaring med behandling af et stort antal principielle sager på området. Vores ekspertise omfatter alle typer spørgsmål om sagsbehandling, hjemmel og prøvelse samt sager og retssager for klageinstanser, tilsynsmyndigheder og domstolene.

    Vi har stor erfaring med proaktiv rådgivning og hjælper landets kommuner til at skabe en mere effektiv og korrekt forvaltning med bedre ressourceforbrug og mere tilfredse borgere som resultat.

    Vi hjælper med:

    • Udarbejdelse af administrationsgrundlag, vejledninger og standardbreve
    • Praktisk tilrettelæggelse af kommunens sagsbehandling, herunder i forhold til partshøring, oplysningspligt, begrundelse mv.
    • Spørgsmål om hjemmel, herunder om saglige kriterier og retsgrundsætningerne om afvejning
    • Spørgsmål om prøvelse af forvaltningsretlige afgørelser mv., herunder om at føre retssager
    • Aktindsigtsspørgsmål
    • Habilitetsspørgsmål
    • Ny organisering af kommunale opgaver, evt. sammen med andre kommuner i aktieselskaber, § 60-fællesskaber eller private
    • It i forvaltningen – sikre overholdelse af forvaltningsretlige og persondataretlige regler
    • Hjemfaldspligt
    • Forvaltningsretlige og regulatoriske forhold på det finansielle område samt på medicinal- og fødevareområdet
    • Bisidder i undersøgelseskommissioner
    • Retssager og klagesager
    • Undervisning af medarbejdere

    Vi rådgiver også virksomheder og borgere, der er kommet i klemme i det forvaltningsretlige system eller som har spørgsmål til områder, der er reguleret af forvaltningsretten.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Lars Carstens
    Henriette Soja


  • kommunalret

    Horten er en af landets førende rådgivere inden for kommunalret. Vi har dagligt rådgivet om kommunernes retsforhold, siden vi blev grundlagt i 1953.

    Vores kommunalretlige specialister er med helt ind i kommunernes maskinrum med proaktiv og strategisk rådgivning og har stor erfaring med at bistå på det politiske niveau. En stor del af teamet har en baggrund i Indenrigsministeriets kommunalafdeling, Justitsministeriets lovafdeling og i andre politisk ledede organisationer. Det betyder, at vi har en helt naturlig forståelse for de særlige forhold, der gælder for kommunerne og samarbejdet med statslige myndigheder, og det styrker evnen til at navigere i det politiske miljø.

    Vores ekspertise bygger endvidere på et stort antal principielle sager og kommunalretlige retssager ved klageinstanser, tilsynsmyndigheder og domstolene.

    Vi bistår blandt andet i forhold til spørgsmål om:

    • Kommunalfuldmagten
    • Lovlige kommunale opgaver
    • Kommunale erhvervsvirksomheder, herunder accessorisk virksomhed, biproduktion og overkapacitet
    • Organisering af kommunernes opgaver, herunder i forhold til f.eks. at tage sig af opgaverne sammen med andre kommuner, andre offentlige myndigheder og private
    • Kommunale aktieselskaber
    • Offentlige Private Partnerskaber og Offentlige Private Samarbejder
    • Styrelsesretlige spørgsmål
    • § 60-fællesskaber
    • Saglige kriterier
    • Økonomisk forsvarlig forvaltning
    • Håndtering af sager ved statsforvaltningen / kommunaltilsynet
    • Kommunale erstatningssager
    • Sociale klausuler
    • Habilitet og aktindsigt

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Klavs V. Gravesen
    Line Markert
    Henriette Soja

  • Effektivisering og opkvalificering af myndighedsudøvelse 

    Hortens ekspertise inden for projekter, hvor der skal både en opkvalificering og effektivisering af myndighedsudøvelsen, bygger på adskillige års erfaring, hvor vi har deltaget i mange forskelligartede såkaldte compliance-projekter. Resultaterne er entydige, og de viser, at vores offentlige klienter kan få mere og bedre myndighedsøvelse mv. for de samme penge, hvis de tager et opgør med rutinerne og gennemfører et sådan projekt.

    Der er f.eks. store gevinster ved en standardisering af sagsbehandling på et højt niveau, og vi bistår gerne både med et serviceeftersyn, en redskabspakke, anvisninger i forhold til praksis og en afklaring af principielle spørgsmål, der vanskeliggør sagsbehandlingen. Vores bistand efterlader sig varige spor, også fordi vi typisk i tæt samarbejde med klienten udarbejder administrationsgrundlag, vejledning og paradigmer, ligesom vi underviser medarbejderne blandt andet med henblik på, at de også skal tage ejerskab i forhold til de nye redskaber mv.

    I bogen Forvaltningsloven 25 år (DJØFs Forlag 2012, side 313-330) har vi beskrevet et af vores tidligere projekter i et kapitel, der handler om, at forvaltningsloven kan bidrage til en mere effektiv.

  • Advokatundersøgelser og kommissions-undersøgelser

    Horten har stor erfaring med at udarbejde advokatundersøgelser, og vi har hjulpet en række offentlige myndigheder med at gennemføre advokatundersøgelser. Vi når ind til kernen af problemstillingerne, og vi fremstiller vores resultater og argumentationen bagved i en let tilgængelig og overskuelig form på baggrund af en proces, som viser stor respekt for de involverede interesser, herunder eventuelle undersøgtes retssikkerhed.

    Horten har endvidere medvirket i forhold til et stort antal verserende og afsluttede kommissionsundersøgelser. Skal dine forhold undersøges nærmere i en sådan kommission, har vi stor erfaring i at sikre, at det ofte meget langvarige arbejde i kommissionen ikke påvirker din dagligdag mere end højst nødvendigt.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Klavs V. Gravesen

  • vej- og parkeringsret

    Hortens specialister inden for vejret og parkeringsret er blandt landets absolut førende. Vi har betydelig erfaring med udarbejdelse af administrationsgrundlag, vejledninger og bekendtgørelser samt forberedelse af den politiske beslutningsproces.

    Vi har også stor erfaring med konkrete sager, der er endt som klagesager eller retssager, og har ført et stort antal principielle sager inden for både vejretten og parkeringsretten. 

    Vi er med helt i front, når det gælder udvikling af vej- og parkeringsområdet i Danmark. Vi underviser og uddanner en lang række af landets kommuner og styrelser i vej- og parkeringsretlige emner, og vi går forrest i skabelsen af solide løsninger til gavn for både kommune og borgere. 

    Vi hjælper med:

    • Opklassificering og nedklassificering af veje
    • Vejovertagelser
    • Vejes status – offentlig vej, privat vej eller privat fællesvej
    • Istandsættelse og vedligeholdelse af offentlige veje og private fællesveje
    • Håndtering af erstatningsretlige problemstillinger
    • Vejbelysning
    • Vejafmærkning
    • Erstatningssager
    • Ekspropriationssager
    • Parkeringsordninger, herunder betalingsparkering og tidsbegrænset parkering
    • Undtagelsesordninger, herunder om beboerlicenser, erhvervslicenser, gæstekort mv.
    • Særlige parkeringsordninger, herunder om delebil, el-biler mv.
    • Parkeringsfonde
    • Parkeringsdeklarationer
    • Opkrævning af moms på parkeringsafgifter

    Kontakt:
    Lars Carstens

  • socialret

    Horten har mange års erfaring med at rådgive landets kommuner om socialretlige spørgsmål. Vi bistår i forhold til den daglige drift og er gode til at være på forkant via socialretlig rådgivning af forebyggende karakter. Vi bistår også, når der opstår tvister, og har stor erfaring med at repræsentere kommuner i retssager og sager ved administrative klagenævn, det kommunale tilsyn og Folketingets Ombudsmand.

    Vi hjælper med:

    • Spørgsmål om refusion, herunder mellemkommunal refusion
    • Erstatningsansvar for manglende tilkendelse af offentlige ydelser
    • Erstatningsansvar for mangelfuld eller forkert rådgivning
    • Erstatningskrav som følge af påståede mangler i forbindelse med myndighedsudøvelse, herunder revalidering, fleksjob og førtidspension
    • Erstatningssager om sager om påstået ugyldighed eller ulovlighed forbundet med kommunernes afgørelser
    • Håndtering af anmodninger om særlige foranstaltninger, herunder arbejdsprøvning, udarbejdelse af jobplaner mv.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Lars Carstens
    Malene Graff

  • ekspropriation og taksation

    Horten har gennem adskillige år opbygget en betydelig erfaring med håndtering af de ekspropriationsretlige spørgsmål, herunder om processen, der kan opstå i forbindelse med anlægsarbejder, kommunale overtagelser efter eksempelvis planloven eller vejlovgivningen, gennemførelse af byfornyelse mv. Vores specialister sikrer den rette rådgivning, der tager højde for alle aktuelle og fremtidige problemstillinger i forbindelse med ekspropriationen.

    Vores ekspertise omfatter såvel projekteringsfasen som behandling af klager om lovligheden af det ekspropriative indgreb ved administrative myndigheder og retssager ved domstole på alle niveauer. Vi har indgående kendskab til den praksis, der føres af taksationskommissioner og ekspropriationskommissioner i forbindelse med erstatningssager, og til de retningslinjer, som kommissionerne anvender ved erstatningsudmålingen. 

    Vi har mange års erfaring med rådgivning om ekspropriationsprocessen typisk i forhold til den kommune, der ønsker at ekspropriere.

    Kontakt:
    Lars Carstens

  • Offentlige myndigheders erstatningsansvar

    Horten har mange års erfaring med at føre sager om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Vi rådgiver også proaktivt vores klienter om, hvordan de kan undgå at få sådanne sager, ligesom vi løbende afholder seminarer mv. om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Vi har også stor erfaring med at indgå i forhandlinger, hvor tvister om erstatning bliver løst, uden at der nødvendigvis skal føres en sag herom.

    Der er mange forskellige situationer, hvor en tvist kan opstå, og myndighederne skal være opmærksomme på, at ansvarsgrundlaget bedømmes forskelligt alt efter, hvilken situation tvisten er opstået som følge af. Der kan f.eks. være tale om, at der er opstået et tab som følge af:

    • At der er truffet en ugyldig afgørelse
    • At der ganske vist er tale om en lovlig afgørelse, men at der er begået andre fejl i forbindelse med sagen
    • At der har været en lang sagsbehandlingstid
    • At den offentlige myndighed ikke har udført det fornødne tilsyn og kontrol
    • At der ikke er et tilstrækkeligt serviceniveau, herunder spørgsmålet om manglende tilkendelse af offentlige ydelser
    • At der ikke er givet den fornødne generelle information, eller at den givne information er mangelfuld
    • At der ikke er vejledt, at vejledningen er mangelfuld eller at vejledningen er urigtig
    • At der er et produktansvar

    Vi har også stor erfaring med at vurdere, om de øvrige betingelser for at statuere et ansvarsgrundlag er opfyldt og om, hvordan et eventuelt tab skal beregnes.

    Kontakt:
    Lars Carstens
    Henriette Soja

  • Statsret, EU-ret og folkeret

    Hortens specialister har stor ekspertise med statsretlige, EU-retlige og folkeretlige spørgsmål. Rådgivningen om disse forhold sker enten som selvstændige sager, herunder retssager, eller i samarbejde med en af Hortens sektorteams, hvis sagen relaterer sig dertil.

    Vi hjælper i den forbindelse særligt med sager om:

    • Deltagelse i lovgivningsprocessen navnlig ved udarbejdelse af høringssvar til udkast til forslag til love og bekendtgørelser
    • Opgavefordeling mellem stat og kommuner
    • Gebyropkrævnings lovlighed i forhold til grundlovens § 43
    • Loves overensstemmelse med grundloven
    • Vurdering af, om lovindgreb kan anses for ekspropriation
    • Ytringsfrihed
    • Vurdering af, om EU-direktiver er implementeret korrekt i dansk ret
    • Fortolkning af EU-retlige regler, herunder om forskellige EU-tilskud
    • Vurdering af overholdelse af reglerne i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder særligt reglerne om fri bevægelighed for varer, arbejdstagere, tjenesteydelser og den fri etableringsret samt unionsborgerskabet
    • Vurdering af, om offentlige myndigheder har pådraget sig er erstatningsansvar på EU-retligt grundlag
    • Statsstøtteregler
    • Menneskerettigheder og rettigheder efter EU Chartret om grundlæggende rettigheder
    • Forskelsbehandlings overensstemmelse med EU-retten, EMRK og øvrige relevante konventioner, herunder ILO-konventioner
    • Fortolkning af internationale konventioner

    Vi rådgiver både på det offentliges side og på vegne af borgere og virksomheder, der er uenige i statens lovgivning, afgørelser og/eller handlinger.

    Kontakt:
    Rikke Søgaard Berth
    Charlotte Kunckel

  • ledningsret

    Horten har de fremmeste eksperter i ledningsret, og vi fører både sager for vejmyndigheden og for ledningsejerne. Vi har stor erfaring med at få selv meget store anlægsprojekter til at blive afviklet som planlagt, også selv om anlægsprojektet berører et stort antal ledningsejere og mange ledninger. 

    Hortens advokater fører og har ført et stort antal af de mest principielle sager for ledningsejere.

    Vi har også stor erfaring med sager, hvor f.eks. skibe kommer til at rive søkabler over, eller hvor der i øvrigt sker graveskader mv. 

    Vores samlede erfaringsgrundlag giver os en unik indsigt i, hvordan ledningssager håndteres bedst muligt for alle parter.

    Få gode råd til, hvordan du håndterer ledningsomlægninger rigtigt – første gang. Se Hortens Tjekliste for ledningsomlægninger.

    Kontakt:
    Line Markert

  • administration og tilsyn med taxikørsel

    Administration og tilsyn med taxikørsel er indgående reguleret, og området giver jævnligt anledning til spørgsmål og tvister. Det følger af taxiloven, at kommunerne varetager de opgaver, som efter loven med tilhørende forskrifter skal håndteres af det offentlige. Hertil hører blandt andet uddeling og fornyelse af taxitilladelser (bevillinger) og førerkort, godkendelse af bestillingskontorer og disses vedtægter, tilsyn med aktørerne på området mv. Ikke mindst spørgsmålet om tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser som følge af tilsidesættelse af lovgivningen eller branchenormer har gennem tiden givet anledning til mange sager. Grænserne for, hvad et bestillingskontor eller en lokal vognmandssammenslutning kan pålægge den enkelte vognmand, kan være vanskelige at drage. Også på dette punkt opstår jævnligt spørgsmål.

    Horten har gennem mange år ydet rådgivning og ført et stort antal retssager på alle niveauer om forståelsen af taxiloven. 

    Vi hjælper blandt andet med:

    • Rådgivning om kommunal godkendelse af vedtægter
    • Retssager om grundlaget for tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser
    • Fogedforbud med tilhørende retssager i forbindelse med ulovlig drift
    • Tilsidesættelse af kørselsforskrifter på privat grund
    • Spørgsmål om tilslutningspligtens og tilslutningsrettens omfang
    • Erstatningsansvar for tilsidesatte afgørelser

    Kontakt:
    Lars Carstens

teamet

Lars Carstens

Partner

Klavs Gravesen

Partner

Erik Wendelboe Christiansen

Partner

Henriette Soja

Partner

Line Markert

Partner

Poul Hvilsted

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Charlotte Kunckel

Specialistadvokat

Eigil Worm

Senioradvokat

Lisbet Vedel Thomsen

Senioradvokat

Marie Bockhahn

Specialistadvokat

Rene Frisdahl Jensen

Specialistadvokat

Malene Graff

Specialistadvokat

Mia Ceric

Advokat

Tue Trier Bing

Advokat

Daniel Batistoti Cesar

Advokatfuldmægtig

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig

Mads Broe Trustrup Hansen

Advokatfuldmægtig

Pernille Fromholt

Advokatfuldmægtig