Erfaring og ekspertise

Vi har betydelig erfaring med den komplicerede lovgivning på området og har indgående kendskab til de områder, hvor persondataretten spiller en afgørende rolle, såsom ansættelsesret, markedsføringsret, it-ret og offentlig ret.

Vi har rådgivet i et betydeligt antal sager, der har været under behandling hos Datatilsynet og har mange års erfaring med anmeldelser til Datatilsynet. Vores persondataretlige specialister har et tæt samarbejde med specialister på persondataområdet i andre lande og har opbygget en betydelig erfaring med international compliance på det persondataretlige område.

Vi deltager løbende i internationalt samarbejde, hvor retningslinjer og konkrete foranstaltninger, der indebærer behandling af personoplysninger, kontrolleres af advokater i en række lande og holdes op mod lovgivningen i de enkelte lande.

Vores klienter

Vores klientportefølje er bred og favner såvel danske og udenlandske virksomheder som offentlige myndigheder. Vores erfaring omfatter således rådgivning til politisk ledet organisationer og til virksomheder med en kommerciel tilgang til håndtering af persondataretlige problemstillinger.


Video: Persondatareglerne

Vi hjælper med

  • Compliance i forhold til opfyldelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedskrav
  • Udarbejdelse af databehandleraftaler, persondatapolitik og cookiepolitik
  • Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU baseret på blandt andet EU-Kommissionens standardkontrakter og binding corporate rules
  • Etablering af whistleblowerordninger
  • Koncerninterne overførsler af persondata for kunder og medarbejdere
  • Afgrænsning af reglerne i persondataloven i forhold til anden relevant persondataretlig regulering, herunder på markedsføringsområdet og teleområdet
  • Mulighederne for indsamling,behandling, opbevaring og sletning af personoplysninger
  • Rådgivning om de registreredes rettigheder
  • Anmeldelsessager og klagesager hos Datatilsynet
  • International compliance
  • Persondataretlige due dilligence-undersøgelse, henholdsvis overdragelse af data ved virksomhedsoverdragelse
  • hr & ansættelsesret

    Horten rådgiver om, hvordan behandlingen af HR-oplysninger kan indrettes i overensstemmelse med persondataloven og har i den forbindelse gennemgået en række virksomheders samlede behandling af HR-oplysninger. Vi har derved opbygget stor erfaring med virksomheders opfyldelse af reglerne om oplysningspligt og indhentelse af samtykke til behandling af personoplysninger, herunder i forbindelse med udveksling af HR-oplysninger mellem forskellige enheder af multinationale koncerner.

    Horten har også bistået med udarbejdelse af retningslinjer for opbevaring og sletning af personoplysninger for en række virksomheder og offentlige myndigheder med baggrund i både generel regulering og særlig regulering på de enkelte områder.

    Herudover har Horten i en række sager rådgivet om særlige spørgsmål i forbindelse med registrering af medarbejderes brug af internet og e-mails, optagelse af telefonsamtaler til uddannelsesformål mv. samt tv-overvågning.

    Kontakt:
    Erik Wendelboe Christiansen
    Marianne Lage

  • whistleblower-ordninger

    Horten har i løbet af de sidste tre til fire år stået for anmeldelse af en lang række whistleblowerordninger til Datatilsynet på vegne af danske og udenlandske virksomheder.

    Horten har i den forbindelse rådgivet om de mange persondataretlige spørgsmål, der er relevante ved oprettelse af whistleblowerordninger – og som har været vidt forskellige afhængigt af, hvordan virksomheden ønsker at sammensætte sin whistleblowerordning.

    Kontakt:
    Søren Hornbæk Svensen

  • myndighedskrav & særlovgivning

    Der opstår i en række tilfælde spørgsmål om ret og pligt ved indsamling, opbevaring og videregivelse af personoplysninger blandt andet som følge af regler i særlovgivningen, og det kan ofte være svært at overholde de generelle regler om behandling af personoplysninger og særlovgivningen samtidig.

    Horten har stor erfaring med at rådgive virksomheder og offentlige institutioner i dette krydsfelt mellem generel persondataretlig lovgivning og særlovgivning.;

    Tilsvarende findes der særregler for behandling af personoplysninger på visse områder, som primært går forud for persondatalovens regler, herunder navnlig på sundhedsområdet og for den finansielle sektor. Disse regler har Horten også stor ekspertise og erfaring inden for.

    Kontakt:
    Charlotte Kunckel

  • Cloudløsninger og it-kontrakter

    Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU som led i blandt andet cloudløsninger og andre it-kontrakter kræver særlig hjemmel, herunder f.eks. brug af EU-Kommissionens standardaftaler.

    Som led i vores arbejde med international compliance har Horten omfattende erfaring hermed.

    Kontakt:
    Mads Nygaard Madsen
    Michael Goeskjær

  • forbrugere & markedsføring

    Markedsføring over for forbrugere forudsætter ofte samtykke og opfyldelse af oplysningspligten. Også virksomheders brug af cookies rejser problemstillinger om opfyldelse af oplysningspligten og indhentelse af samtykke.

    Et andet tilbagevendende rådgivningstema er anvendelse af kundeoplysninger til markedsføring for andre virksomheder.

    Horten rådgiver både private og brancheorganisationer om, hvordan markedsføring og brug af cookies kan ske, så formålet nås samtidig med, at reglerne overholdes.

teamet

Mads Nygaard Madsen

Partner

Charlotte Kunckel

Specialistadvokat

Marianne Lage

Partner

Lisbet Vedel Thomsen

Senioradvokat

Cecilie Frost Adamsen

Advokatfuldmægtig

Isabella Juncker

Advokatfuldmægtig

Maria Pilh Arendsdorf Bengtsen

Advokatfuldmægtig