Da lufthavnen i Nuuk skulle udvides, var det nødvendigt at ekspropriere en række arealer. Men hvordan gennemføres en ekspropriation i Grønland, hvor man ikke kan eje grunde på samme måde som i Danmark? 

Lufthavnsudvidelser i Grønland er en vigtig udvidelse af infrastrukturen, der bl.a. vil medføre en direkte luftforbindelse mellem Nuuk og København. Den nye landingsbane i Nuuk bygges parallelt med den eksisterende landingsbane, og i den forbindelse er der foretaget ekspropriation af en række arealer til projektet.

Ikke samme private ejendomsret som i Danmark

I modsætning til i Danmark er der i Grønland ikke privat ejendomsret over grundstykker. Alle arealer er til almen benyttelse, og intet areal må unddrages almen benyttelse og tages i brug uden tilladelse fra arealmyndigheden. Man kan således søge om at få en areal­til­deling til et specifikt brug, fx opførelse af en bygning. En arealtildeling er som ud­gangspunkt tidsubegrænset og indeholder en række vilkår, herunder fx krav om ibrugtagning, overholdelse af lokalplan mv. En arealtildeling kan ikke gøres til genstand for køb og salg eller pantsætning. En arealtildeling kan dog overdrages med arealmyndighedens tilladelse i forbindelse med, at en bygning på arealet sælges.

Den retlige ramme for ekspropriation i Grønland

Den grønlandske ekspropriationslov er relativt kortfattet. Loven fastslår, at Grønlands Selvstyre inden for sags­områder, der hører under Selvstyret, kan træffe beslutning om ekspropriation, når almenvellet kræver det.

Inden der træffes en beslutning om ekspropriation, skal anlægsmyndigheden som udgangspunkt forsøge at indgå frivillige aftaler. Hvis dette ikke lykkes, træffer Selvstyret beslutning om ekspropriation. I den forbindelse nedsættes et ekspropriationsudvalg, der består af medlemmer udpeget af Selvstyret, den pågældende kommune og sagens parter. Ekspropriations­udvalget påser i første omgang pro­portionaliteten i ekspropriations­beslutningen og har kompetence til at kræve justeringer i projektet i tilknytning til ekspropriationen.

Desuden fastsætter ekspropriations­udvalget erstatningen. Da der ikke er fastsat nærmere regler for udmålingen af erstatningen, er udgangspunktet for udmålingen grundlovens krav om fuld­stændig erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1. Den retlige ramme for erstatningsudmålingen er således den samme som ved ekspropriationer i Danmark.

Det er tidligere fastslået i retspraksis vedrørende ekspropriation i Grønland, at det særlige forhold, at man ikke kan eje selve arealet, ikke er ensbetydende med, at det eksproprierede ikke har en økonomisk værdi, jf. UfR1977.1057Ø. Her blev erstatningen fastsat ud fra værdien af bygningerne på ejendommen i fri handel, hvor der også måtte indgå en beliggenhedsværdi.

Ekspropriation til lufthavns­udvidelsen

I forbindelse med udvidelsen af luft­havnen i Nuuk var det nødvendigt at ekspropriere to store erhvervsarealer, der blev anvendt til udlejning af container- og bådopbevaring. Der var ikke bygge­pligt på nogen af arealerne.

Anlægsmyndigheden gjorde gældende, at erstatningen for det ene areal skulle ansættes til 0 kr. med henvisning til, at der på arealet ikke var bygninger, der kunne overdrages, hvorved arealet ikke havde nogen værdi i fri handel, da arealet isoleret set ikke var omsætteligt i henhold til arealloven. I forhold til det andet areal gjorde anlægsmyndigheden gældende, at erstatningen ikke skulle opgøres til mere end værdien af en mindre bygning på arealet.
Fra ejerens side blev det gjort gældende, at erstatningen skulle fastsættes til et beløb, der svarede til tabet af den løbende lejeindtægt med udgangspunkt i benyttelsen på ekspropriationstids­punktet. Dette udmålingsprincip imødekom samtidig problemstillingen ved, at det ene areal var uden bygninger, og derfor ikke kunne overdrages efter den grønlandske areallov.

Ejerens synspunkt om erstatnings­fast­sættelsen blev understøttet af praksis fra de danske takserende myndigheder, hvor der er eksempler på, at erstatningen er fastsat ud fra en kapitalisering af den løbende lejeindtægt.

Ekspropriationsudvalget valgte at fastsætte erstatningen ud fra en kapitalisering af lejeindtægten. Dette på trods af, at det som sådan ikke ville være muligt at overdrage arealerne. Kendelsen viser, at man således kan være berettiget til erstatning, selvom arealet isoleret set ikke kan overdrages. Desuden viser kendelsen, at de erstatnings­­principper, der fastlægges af de danske takserende myndigheder, også vil kunne anvendes ved ekspropriationer i Grønland.

Horten er repræsenteret i Grønland ved sin associerede samarbejdspartner i Nuuk, Nuna Advokater, der blev stiftet i Nuuk for mere end 50 år siden og er den førende advokatvirksomhed i Grønland.

Sammen yder Nuna Advokater og Horten rådgivning omkring alle grønlandske forhold baseret på mangeårig lokal erfaring og tilstedeværelse i Nuuk kombineret med højt specialiseret juridisk ekspertise i København.

Forfattere

Tue Trier

Director, advokat (L)

Marie Bockhahn

Specialistadvokat (H)

Thor Suhr

Thor Suhr, advokatfuldmægtig, Nuna Law