Kommunerne skal nu genoptage sager på bl.a. kontanthjælpsområdet. Det gælder sager, hvor der er truffet afgørelse om en lavere ydelse (tidligere integrationsydelse) end kontanthjælp som følge af manglende ophold i landet. Ankestyrelsen er på vej med en praksisændring, efter at Folketingets Ombudsmand er gået ind i sagen.
Retten til at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp har siden 2015 været betinget af, at ansøgeren har opholdt sig i riget i en vis periode (i dag 9 ud af 10 år), jf. lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3.
Efter § 11, stk. 3, vil en kommune som udgangspunkt skulle lægge folkeregisteradressen til grund som bevis for en ansøgers opholdssted – medmindre der er "særlige grunde". Hvis der er særlige grunde i en sag – fx at indhentede kontoudtog alene indeholder træk fra udlandet – er konsekvensen, at ansøgeren fuldt ud skal dokumentere sit ophold.
Hvis opholdskravet ikke er opfyldt, kommer ansøgeren på den markant lavere selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for fx kontanthjælp. Forskellen på ydelserne – i visse tilfælde kan borgeren blive sat ned til en ydelse, der er halvdelen af den tidligere ydelse – har naturligvis stor betydning for ansøgeren.
Ombudsmandens behandling af sagen
Folketingets Ombudsmand behandlede i marts 2020 Ankestyrelsens sagsbehandling i sager om opholdskravet. Ombudsmanden tilkendegav i sin udtalelse særligt følgende to ting:
1) At der ikke var tilstrækkelige retlige holdepunkter for, at manglende oplysninger om indtjeningsgrundlag som fast regel kan føre til, at kommunerne pålægger ansøgeren fuldt ud at dokumentere sit ophold her i riget ("særlige forhold")
2) At der – i sager hvor folkeregisteradressen ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation ("særlige forhold") – ikke kan opstilles en intern regel om, at manglende dokumentation for en enkelt måned fører til den konklusion, at ansøgeren ikke har opholdt sig i riget i denne måned. Der skal med andre ord anlægges en helhedsvurdering af sagen.
Du kan læse ombudsmandens redegørelse og den nærmere begrundelse ved at følge linket nedenfor.
Hvad betyder det for kommunerne?
Ankestyrelsen har som følge af ombudsmandens udtalelse tilkendegivet at ændre praksis og genoptager nu også en række sager på området . Ankestyrelsen har i juli 2020 endvidere oplyst, at der er en principmeddelelse på vej.
Kommunerne vil tilsvarende skulle genoptage allerede behandlede sager. Herudover skal kommunerne også gennemføre en praksisændring for fremtidige sager. Kommunerne bør allerede nu overveje, hvordan man i videst muligt omfang kan tage højde for praksisændringen.
Hvilke sager skal genoptages?
Den kommende praksisændring vil også indeholde vejledning om, hvilke sager der eventuelt skal genoptages.
Nogle af de ting, som kommunerne bør være opmærksomme på:
- Søgningen skal angå sager, hvor kommunen har fundet, at der var "særlige forhold", jf. lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 3.
- Da der er tale om sager vedrørende en løbende ydelse, kan det være relevant at gennemgå sager helt tilbage til september 2015 (indførelsen af reglerne) for at identificere de relevante sager.
- Der skal tages højde for, at dele af kravet kan være forældet (som følge af den 3-årige forældelse) – fx i sager tilbage fra 2015.
- Der skal tages højde for renter i forbindelse med evt. tilbagebetaling af ydelse.
SE Folketingets Ombudsmands udtalelse