Det skal fremover være muligt for kommunerne at indgå aftaler med grundejere på private fællesveje om vintervedligeholdelse og renholdelse. Det fremgår af et lovforslag, der netop er sendt i høring. 

Ankestyrelsen udtalte den 13. juni 2017, at den praksis, der har været i nogle kommuner, hvor kommunerne mod betaling har tilbudt at udføre vintervedligeholdelse og renholdelse, ikke er lovlig. Herefter er mange kommuner stoppet med disse ordninger og har opsagt aftalerne med grundejerne.

Nu er der sendt et forslag i høring om ændring af lov om private fællesveje, hvorefter der skabes mulighed for, at kommunerne kan indgå aftaler med grundejerne om, at kommunen mod betaling fra grundejerne udfører vintervedligeholdelse og renholdelse. Det er snerydning, glatførebekæmpelse og renhold af vejene, der efter forslaget kan indgås aftaler om. Det vil sige kun arbejder, der omfattet af privatvejslovens § 79, stk. 1.

Det vil være op til grundejerne selv at beslutte, om de vil anmode kommunen om at indgå en aftale. Men grundejerne har i øvrigt ikke efter forslaget krav på, at kommunen indgår en aftale efter denne ordning, og kommunerne kan derfor også vælge ikke at benytte ordningen.

Enighed blandt grundejerne

Det er ikke i forslaget nærmere fastsat, hvor mange grundejere på en vejstrækning, der skal anmode herom, før der kan indgås en aftale. Kommunerne har mulighed for at tilrettelægge en praksis, hvorefter der kun indgås aftaler, hvis der er enstemmighed blandt grundejerne. Særligt i forhold til vinterbekæmpelse har dette betydning, da det kan være vanskeligt at administrere ordninger, hvor det alene er enkelte grundejere på en vejstrækning, der er en del af ordningen, da vinterbekæmpelse udføres mest hensigtsmæssigt på en samlet vejstrækning.

Udgifter til administration og fordelingsprincipper

For så vidt angår, hvilke udgifter kommunerne kan opkræve, fremgår det af lovforslaget, at kommunernes direkte og indirekte administrative udgifter kan kræves betalt af grundejerne. Det er ikke i lovforslaget nærmere fastsat, hvordan udgifterne skal fordeles, hvilket derfor vil være overladt til kommunerne at fastsætte i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det imødekomme et ønske hos flere kommuner om i videre omfang at kunne indgå aftaler med grundejere på private fællesveje bl.a. om vinterbekæmpelse og renholdelse.

Hortens bemærkninger

Horten bemærker dog, at når der indgås sådanne aftaler, er det vigtigt, at der udarbejdes et klart administrationsgrundlag, så administrationen af aftalerne sker ensartet og korrekt. Blandt skal det fastlægges, hvordan dokumentation om tilslutning fra grundejerne løbende sikres – fx i forbindelse med ejerskifte, hvornår og hvordan en grundejerforening kan forpligte grundejerne, hvem der har ansvaret for manglende glatførebekæmpelse i tilfælde af uheld og fordelingsprincipperne for udgifterne.

Eventuel uenighed om aftalerne kan ikke indbringes til Vejdirektoratet, da de ikke har karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Ikke mindst af denne grund er det derfor vigtigt, at kommunerne skaber et klart og gennemskueligt administrationsgrundlag, da tvivlsspørgsmål i sidste ende vil skulle afklares ved domstolene.

Lovforslaget kan læses her:
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om private fællesvej

Kontakt

Poul Hvilsted

Advokat (H)

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

Partner (H)

Tue Trier

Director, advokat (L)