Ledelsen i private virksomheder vil som regel have fokus på virksomhedens drift og at sikre ejerne et godt resultat. For offentlige organisationer vil der typisk være en forventning om, at ledelsen ser ud over organisationens snævre interesser. Det kan fx være tydeligt udtrykt i en ejerstrategi eller et bevillingsbrev. Men selvom det ikke fremgår direkte, vil ledelsen alligevel skulle leve op til samfundets implicitte forventninger om, at organisationen støtter op om en større dagsorden.
De mange bundlinjer
Når en offentlig organisation skal varetage flere interesser, bliver det ofte omtalt som flere bundlinjer. De kan være opsat af organisationens ledelse eller af ejere, donatorer eller andre væsentlige interessenter. Ud over at skulle levere på organisationens kerneopgave (vand/energi, uddannelse, kunst osv.), kan andre bundlinjer fx have fokus på diversitet, sociale klausuler, verdensmål eller miljø.
Disse bundlinjer eller formål, som ligger ud over organisationens kerneopgave, kan være nødvendige for at gøre organisationen relevant for brugere, kunder og samarbejdspartnere. På samme måde kan en bundlinje, der fx knytter sig til verdensmålene, være et vigtigt element i forhold til at kunne tiltrække kompetent arbejdskraft.
Hvor går grænsen?
Uanset om der er tale om et kapitalselskab, en fond eller en forening, er det bestyrelsens primære opgave at varetage organisationens interesser. Derfor er det en forudsætning for at forfølge andre bundlinjer, at dette kan forenes med organisationens formål. Bestyrelsen eller den daglige ledelse kan ikke agere i strid med organisationens interesser, selvom en ejerstrategi, et bevillingsbrev eller en instruks fra en væsentlig bidragsyder kræver det.
Det følger af selskabsloven, at et bestyrelsesmedlem kan gøres personligt ansvarlig for de økonomiske tab, som organisationen måtte lide, hvis bestyrelsesmedlemmet har handlet i strid med organisationens interesser. Selvom der ikke findes udtrykkelige regler om bestyrelsesmedlemmers ansvar for at tilsidesætte organisationens interesser på alle områder, er det vores vurdering, at bestyrelsen også i andre sammenhænge vil være forpligtet til at have vedtægternes formål og organisationens interesser for øje i arbejdet med flere bundlinjer.
Samarbejde om samfundsopgaverne
Når organisationen arbejder med flere bundlinjer, er det ikke usædvanligt, at fælles indsats med andre organisationer styrker organisationens mulighed for at optimere resultatet. Det kan skabe et umiddelbart dilemma, hvis de deltagende organisationer er direkte eller indirekte konkurrenter. Vi ser dog gode eksempler i flere sektorer, hvor organisationers fokus på at løfte en vigtig dagsorden bringer dem sammen. Og hvor realiseringen af det fælles formål er blevet prioriteret over behovet for at være foran de øvrige organisationer i sektoren.
Et eksempel er forsyningsvirksomhedernes indsats for at optimere udnyttelsen af ressourcer. Her bliver vidensdeling og inspiration prioriteret over den enkelte virksomheds ønske om at opnå den bedste benchmarking og dermed de bedste driftsrammer for sin egen virksomhed.
Forpligtet på fællesskabet
Vi kommer til at følge tendensen til at arbejde med flere bundlinjer og ikke alene have fokus på optimering af kerneopgaven de kommende år. Det bliver spændende at se, om organisationernes evne til at bidrage til flere bundlinjer kan få større betydning for den samlede vurdering af organisationen, fx i en benchmarking eller ved uddeling af offentlige støttemidler.
Du kan blive klogere på balancen mellem virksomhedens interesser og forpligtelsen over for fællesskabet på 'Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021', som Dagens Dagsorden afholder 1. november 2021 i samarbejde med Horten.
Konferencens fokus er netop, hvorvidt der er et opbrud undervejs i forhold til den klassiske forståelse af, hvordan en virksomhed eller organisation skal varetage sine interesser. Derudover vil 'Årets Offentlige Bestyrelse' blive kåret på konferencen.
Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig her: Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021