Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt, herunder om samspillet med regler om videregivelse af fortrolige oplysninger og tavshedspligt samt databeskyttelsesretten. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer samt vores webinarserie om emnet.
Folketingets Ombudsmand: Indhentelse og videregivelse af oplysninger om ægtefælles formue ved afslag på ældrecheck var ikke en overtrædelse af tavshedspligten
En borger klagede til ombudsmanden over afslag på ældrecheck, som borgeren og dennes ægtefælle begge havde fået, da deres formue oversteg formuegrænsen. Afslaget var givet af Udbetaling Danmark, og Ankestyrelsen havde efterfølgende erklæret sig enig. Ombudsmandens udtalelse omhandlede en række juridiske forhold, hvor især to forhold er relevante.
Det første forhold vedrørte det faktum, at Udbetaling Danmark havde indhentet oplysninger om den registrerede formue fra begge ægtefæller for at træffe afgørelserne.
I forhold til indhentning af formueoplysninger fremhævede ombudsmanden officialmaksimen og dataminimeringsprincippet. Myndigheden skal således tilvejebringe de nødvendige faktiske oplysninger for at kunne træffe en korrekt afgørelse, men behandlingen af personoplysninger skal samtidig være tilstrækkelig, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt.
Ombudsmanden mente, at det var berettiget, at Udbetaling Danmark indhentede formueoplysninger for begge ægtefæller, da der ikke gælder en pligt efter pensionslovens § 72 d, stk. 2, til først at indhente oplysninger om den enkelte pensionists formueforhold, før der indhentes oplysninger om den anden ægtefælle. Sagsoplysningen var ikke i strid med dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Det andet forhold vedrørte Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger i afslagene, og hvorvidt dette var et brud på den almindelige tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152. Ombudsmanden fremhævede, at det i den konkrete sag ikke var nødvendigt at videregive oplysningerne for at kunne begrunde afgørelsen. Dog kan en myndighed fremhæve forhold i begrundelsen, hvis blot de har været relevante for myndighedens afgørelse. Derfor kunne ombudsmanden ikke kritisere dette forhold.
Det skulle herefter vurderes, om videregivelsen var i overensstemmelse med tavshedspligten. Da formueforhold generelt anses som fortrolige, og da ægtefællerne ikke havde samtykket, afhang dette af reglerne om partsaktindsigt, jf. princippet i forvaltningslovens § 9, stk. 5, og § 24, stk. 3, 2. pkt.
Da ægtefællerne kunne få partsaktindsigt i oplysningerne, vurderede ombudsmanden, at videregivelsen ikke var i strid med reglerne om tavshedspligt. Videregivelsen af oplysningerne var heller ikke uforenelig med dataminimeringsprincippet i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.
Læs Folketingets Ombudsmands udtalelse af 16. august 2023
Indenrigs- og sundhedsministeren: Om regionsrådsmedlemmers ret til sagsindsigt i henvendelser til regionens whistleblowerenhed
Indenrigs- og sundhedsministeren har med bidrag fra Justitsministeriet besvaret et folketingsspørgsmål om, hvorvidt medlemmer af et regionsråd som led i deres hverv har ret til i fortrolighed at gennemse henvendelser/klager/opmærksomhedsskrivelser via en whistleblowerordning.
Det blev først og fremmest fremhævet, at efter § 9, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse har ethvert medlem af kommunalbestyrelsen som led i varetagelsen af sit hverv ret til at gennemse sagsmateriale, der i endelig form foreligger i kommunens administration. Denne ret til sagsindsigt gælder efter § 12 i regionsloven tilsvarende for regionsrådsmedlemmer, for så vidt angår materiale, der i endelig form foreligger i regionens administration.
Retten til sagsindsigt omfatter dokumenter, der er undtaget efter offentlighedsloven, herunder interne notater og oplysninger, som også er fortrolige efter forvaltningsloven.
Retten til sagsindsigt viger imidlertid for regler i anden lovgivning med en særlig tavshedspligt. Justitsministeriet foretog derfor en vurdering af whistleblowerlovens § 26, stk. 1-3, på baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen. Justitsministeriet vurderede herefter, at whistleblowerlovens § 26, stk. 1-3, ikke begrænser kommunalbestyrelsesmedlemmers og regionsrådsmedlemmers ret til sagsindsigt, der ikke vedrører whistleblowerens identitet mv.
Endelig bemærkede indenrigs- og sundhedsministeren, at det alene er muligt at begrænse adgangen til sagsindsigt, når det er nødvendigt af hensyn til sagernes ekspedition, eller når en adgang til sagsindsigt i øvrigt vil være forbundet med uforholdsmæssigt store vanskeligheder, jf. herved regionslovens § 12, og § 9, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Læs indenrigs- og sundhedsministerens svar af 19. juni 2023
Ankestyrelsen: Aktindsigtsanmodning om dokumenter om investering i en lufthavn skulle behandles efter miljøoplysningsloven
Ankestyrelsen har i en ny tilsynsudtalelse forholdt sig til, om en anmodning om aktindsigt i en række dokumenter om Aarhus Kommunes investering i Aarhus Airport A/S, herunder to værdiansættelser, skal behandles efter miljøoplysningsloven.
Lufthavnen er et selskab, der opererer på kommercielle vilkår og i konkurrence med de øvrige danske lufthavne. Aarhus Kommune behandlede sagen efter offentlighedsloven og gav i den forbindelse delvist aktindsigt, da en række oplysninger blev undtaget som forretningsoplysninger efter offentlighedslovens § 30, nr. 2. Borgeren klagede over afgørelsen, som vedkommende mente skulle træffes efter miljøoplysningsloven.
Efter henvisninger til praksis, der viser, at begrebet "miljøoplysninger" skal fortolkes bredt, vurderede Ankestyrelsen, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter miljøoplysningsloven. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at Aarhus Kommunes investering i lufthavnen er en aktivitet, der påvirker eller kan påvirke enkelte miljøelementer og faktorer som beskrevet i lovens § 3, nr. 1 og 2, jf. § 3, nr. 3 og 5. Efter Ankestyrelsens opfattelse er investeringen i sig selv således en foranstaltning i miljøoplysningslovens forstand, hvorfor de omhandlede oplysninger kan have en direkte betydning for den fremtidige drift og udvikling af lufthavnen.
Ankestyrelsen har bedt Aarhus Kommune om at genoptage sagen og behandle denne efter miljøoplysningsloven. Anmodningen skal derfor behandles efter 1985-offentlighedsloven, hvor undtagelsen om forretningsoplysninger findes i § 12, nr. 2.
Læs Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 17. august 2023
Folketingets Ombudsmand: Ministerbetjeningsreglen finder ikke anvendelse i sager om indgåelse af kontraktforhold
Udlændinge- og Integrationsministeriet har efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand givet aktindsigt i en række dokumenter om ministeriets køb af ejendommen Holmegaard på Langeland. Anmodningen om aktindsigt er imødekommet efter ombudsmandens udtalelse tilbage i december 2022.
I sagen havde ministeriet undtaget en række oplysninger efter bl.a. offentlighedslovens § 24, der er den såkaldte ministerbetjeningsregel. Efter denne bestemmelse omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter og oplysninger udvekslet mellem departementer og dets underordnede myndigheder, samt forskellige ministerier, på et tidspunkt, hvor en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.
På trods af denne hovedregel gælder retten til aktindsigt stadigvæk oplysninger om sagens faktiske grundlag samt i sager om indgåelse af kontraktforhold, jf. bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, nr. 2. Ombudsmanden henstillede på denne baggrund ministeriet til at genoptage sagen.
Efter genoptagelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet nu udleveret otte dokumenter om købet af Holmegaard.
Folketingets Ombudsmands udtalelse af 19. december 2022
Folketingets Ombudsmands nyhed af 12. september 2023
Se vores webinarer om aktindsigt
Tidligere updates om aktindsigt
Her er seneste praksis om aktindsigt - maj 2023
Her er seneste praksis om aktindsigt - juni 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - marts 2022
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2021
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - april 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2020
Her er seneste praksis om aktindsigt - oktober 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - juli 2019
Her er seneste praksis om aktindsigt - januar 2019