TEKNIK & MILJØ er KL’s politiske konference for kommunalpolitikere og beslutningstagere på teknik- og miljøområdet i landets kommuner. I 2017 blev konferencen afholdt i Horsens 25.-26. april – og Horten deltog sammen med 600 andre deltagere.
Årets tema var “En verden udenfor”. Det henviste til, at teknik- og miljøforvaltningernes fokus bogstaveligt talt er på de fysiske udendørs omgivelser. Her er kommunerne i kontakt med borgere, virksomheder og de fysiske omgivelser. Teknik- og miljøforvaltningerne arbejder med de synlige ændringer – byomdannelse, klimatilpasning, genanvendelse – og også kobling til f.eks. beredskabet.
Hvorfor tage af sted?
Konferencen blev holdt i Forum Horsens, der gav mulighed for de store plenumsessioner – og også til at holde mindre strategimøder, hvor deltagerne valgte sig ind på forskellige spor. For Hortens udsendte var der gode rammer for at komme tæt på kommunerne og de sager, der arbejdes med i det praktiske liv.
Fra Horten deltog Rikke Søgaard Berth og Line Markert, som begge er advokater og partnere i Hortens afdeling for Offentlig Ret. Rikke og Line arbejder til daglig med kommunernes forhold – Line rådgiver bl.a. om forsyning, klimasikring og smart city-tiltag, og Rikke rådgiver om bl.a. events, styrelsesret og kommunalfuldmagten. For begge er det vigtigt at tage tid ud af kalenderen, forlade kontoret og komme ud at tale med kommunerne om de muligheder og udfordringer, de møder i det daglige.
Kirkegang og fængselsmad
På førstedagen var en del af konferencen rykket til FÆNGLSET, det tidligere Horsens Statsfængsel. Statsfængslet lukkede i 2006 efter mere end 150 år med fængselsdrift og åbnede i 2012 som oplevelsesvirksomheden FÆNGSLET.
Her bød programmet på en række strategiske møder, bl.a. om “Fremtidens Forsyninger”. Mødet blev holdt i Kirken, et lokale der var sognekirke for de indsatte. Nu et lyst og venligt mødelokale, hvor forsyningerne blev drøftet. Er stort godt, eller er småt bedre? Skal kommuner blande sig, eller skal forsyningerne ledes af forbrugerne? Fra Københavns Kommune fortalte Lykke Leonardsen levende – og med fokus på behovet for det gode, tværgående samarbejde – om det omfattende og komplekse arbejde med at klimasikre København.
Efterfølgende var der drøftelser i grupper om den største udfordring for forsyningerne – fordelt på de forskellige forsyningsarter. Nogle fandt, at genanvendelse bliver den største udfordring, andre at det bliver at skabe synlighed om de ikke-økonomiske bundlinjer. Mødet gav anledning til god refleksion over fremtiden for den danske forsyningssektor.
Frokosten blev serveret “fængsels-style” på metalbakker og fra store gryder – kartoffelmos og sammenkogt ret. Absolut nærende og velsmagende, og tilpas langt fra kostrådene til at føle sig hensat til barndommens middagsbord!
Status på ressourcestrategien
Onsdag formiddag var inddelt i to runder med temamøder, som på forskellig måde satte perspektiv på opgaverne på teknik- og miljøområdet.
Et af temamøderne handlede om status på kommunernes implementering af ressourcestrategien og de konkrete udfordringer eller succesoplevelser, som politikere og medarbejdere oplever i arbejdet med at få borgerne til at tage del i opgaven. Informationsindsatsen blev alle steder fra fremhævet som afgørende for, om kommunens indsats blev en succes. Et andet vigtigt fællestræk, som deltagerne havde oplevet, var, at de næsten altid blev mødt med skepsis over for nye (flere) ordninger, men oftest var der stor tilfredshed med det endelige resultat.
Frivillige – hvornår, hvorfor, hvor meget, hvordan?
En spændende vinkel på det tekniske område blev sat med temamødet om frivillige. På det sociale område er der allerede stort fokus på frivillige og rammerne for kommunernes samarbejde med frivillige, så det var interessant at se på samarbejde med frivillige på det tekniske område.
Den gennemgående oplevelse af at etablere samarbejde med frivillige er positiv, dog krydret med en række bekymringer hos de fagpersoner, som skal lære at samarbejde med de frivillige og ind imellem lede tilrettelæggelsen af opgaveløsningen – både kommunens opgaver og de frivilliges. Frivillige kan bidrage med andre tilgange til opgaveløsningen og give mulighed for at skabe merværdi for fællesskabet. Det er nødvendigt at have en klar grænse mellem den kommunale opgaveløsning, som kommunens medarbejdere skal tage sig af, og de “supplerende indsatser” som frivillige kan gøre en stor forskel med.
En af de store udfordringer for mange kommuner, som i højere grad ønsker at inddrage frivillige, er at afklare de juridiske rammer for brugen af frivillige. Her udestår endnu et stykke vej.
Vær beredt!
Onsdagen bød også på et temamøde om beredskabet. I forbindelse med den store reform, der trådte i kraft 1. januar 2016, er der opstået en række retlige og praktiske spørgsmål. Gode kræfter var samlet i panelet med bl.a. Pernille Langeberg fra Forsvarsministeriet og Henrik G. Petersen fra Beredskabsstyrelsen. Drøftelserne gik bl.a. på, at de kommunale beredskaber er centrale aktører, når Danmark bliver ramt af store som små ulykker og katastrofer, og hvad det kommunale beredskabs rolle er i forhold til klimaændringer, terrortrusler, cybersikkerhed m.m.
Der var også debat om de retlige rammer for beredskaberne, herunder samarbejdet mellem beredskab og kommune – f.eks. udveksling af personfølsomme oplysninger i forbindelse med det forebyggende arbejde; samarbejdet mellem beredskab og region i forbindelse med den præhospitale indsats – og om de retlige rammer for § 60-fællesskaberne i lyset af vejledningen herom fra april 2016.
Kyster og planlægning
Dagens sidste faglige indslag blev temamødet om planlægning ved kysterne. Den nye planlov, som forventes at være vedtaget ved dette blads udgivelse med ikrafttræden 1. juli 2017, og en lempelse af naturbeskyttelsesloven giver kommunerne en række nye muligheder for at udvikle kystområderne med mere bosætning, flere turismetiltag mv. Samtidig stilles der i 2017 krav til kommunerne om at rydde op i uudnyttede arealreservationer ved kysten, ligesom der gives mulighed for at flytte ubebyggede sommerhusområder til mere attraktive beliggenheder.
På temamødet gav Sigmund Lubanski, underdirektør i Erhvervsstyrelsen, et fint overblik over de nye muligheder, herunder med illustrative kort og eksempler på udviklingsmulighederne.
Var det tiden værd?
Vi fik talt med kommunerne om en lang række vigtige emner: Proces og økonomi i forbindelse med hjemtagning af gadelys. Samarbejde mellem kommunerne. Udviklingssamarbejder med private. Havne. Aktivt ejerskab af forsyningerne – bl.a. styring gennem ejerstrategi og også uddannelse af bestyrelserne. Samspillet mellem politikere og embedsmænd under valgkampen. Ja, og valg valg valg. Dét fylder selvsagt meget, både hos politikere og embedsmænd.
Vi er altid glade for at komme ud at møde kommunerne – og når det oven i købet krydres med faglige indlæg på højt niveau og gode rammer for en snak med deltagerne, så er det absolut tiden værd.
Vi glæder os til KL Teknik & Miljø 2018!