Skifteretten kan i en rekonstruktionsbehandling nægte at stadfæste et rekonstruktionsforslag, selvom flertallet af fordringshaverne stemmer for, f.eks. hvis vilkårene for forslaget står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling. Det var omdrejningspunkt i en konkret rekonstruktionssag, hvor skifteretten skulle tage stilling til, om den ville stadfæste et rekonstruktionsforslag, der var behørigt vedtaget af et flertal af kreditorerne.
Et mindretal af kreditorerne gjorde gældende, at forslagets indhold stod i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling, idet skyldneren havde en ikke ubetydelig pensionsopsparing, hvis udbetaling skyldneren havde fået udskudt til 2021. En pensionsopsparing, der endnu ikke er udbetalt, indgår ikke som et aktiv under en rekonstruktionsbehandling. Det var derfor fordringshavernes opfattelse, at skyldneren unddrog sin pensionsordning for kreditorerne, og at rekonstruktionen alene havde til formål at frigøre skyldneren for gæld.
Skifteretten stadfæstede imidlertid rekonstruktionsforslaget bl.a. under henvisning til, at en pensionsopsparing er kreditorbeskyttet og derfor ikke vil indgå i en senere konkurs.
Afgørelsen blev ændret af Østre Landsret, der fandt rekonstruktionsforslagets indhold i strid med formålet med rekonstruktionsreglerne, da skyldnerens retsstilling ville blive forbedret.
Højesteret stadfæster skifterettens afgørelse
Den afgørelse blev indbragt for Højesteret, der var enig med landsretten i, at reglernes formål tilsiger, at en rekonstruktion ikke kan gennemføres, hvis dens eneste formål er en forbedring af skyldnerens retsstilling.
Højesteret lagde desuden vægt på, at rekonstruktionsforslaget, som ville sikre de simple, usikrede kreditorer en dividende på 4,8 %, ikke kun tilgodeser skyldneren, men også stiller fordringshaverne bedre end alternativet - en konkurs, hvor de ikke vil modtage nogen dividende. Det blev i den forbindelse fremhævet, at kreditorerne under alle omstændigheder ikke vil få del i pensionsopsparingen, så længe den ikke er udbetalt til skyldneren, og at skyldnerens udsættelse af sin pensionsudbetaling var uangribelig.
På den baggrund erklærede Højesteret sig enig med skifteretten i, at rekonstruktionsforslaget ikke står i misforhold til skyldnerens økonomi, hvorfor det blev stadfæstet.
Mangler klare retningslinjer for bagatelgrænse
Højesteret fastslog i deres afgørelse, at rekonstruktionsreglerne også kan anvendes af fysiske personer, selvom de ikke driver erhvervsvirksomhed, og selvom reglerne er målrettet rekonstruktion af erhvervsmæssigt oparbejdet gæld.
Formålet med rekonstruktionen må ikke udelukkende være at tilgodese skyldnerens interesse i at få slettet en personlig gæld, da en stadfæstelse forudsætter, at fordringshaverne stilles bedre, end hvis personen gik konkurs. En dividende på 4,8 % var i det konkrete tilfælde tilstrækkeligt til at sikre stadfæstelse. Uanset at det er en konkret helhedsvurdering, mangler vi stadig at få nærmere præciseret bagatelgrænsen for, hvornår en tilbudt dividende står i misforhold til skyldnerens økonomiske stilling med nægtet stadfæstelse til følge.