I sagen havde den skadelidte lønmodtagers faglige organisation anlagt sag mod Ankestyrelsen til prøvelse af sagen, hvori Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.
Ifølge byretten var det ikke bevist, at Ankestyrelsens vurdering i sagen var forkert. Derfor anmodede den faglige organisation i ankestævningen for Østre Landsret om, at der blev foretaget syn og skøn i form af en speciallægeundersøgelse med henblik på at kortlægge lønmodtagerens gener som følge af arbejdsskaden. Det protesterede Ankestyrelsen imidlertid imod og gjorde gældende, at sagen skulle forelægges Retslægerådet, der eventuelt kunne anmode om en speciallægeerklæring.
Landsretten afslog ved kendelse begæringen om syn og skøn ved speciallægeundersøgelse, hvorefter den faglige organisation kærede kendelsen til Højesteret.
Fortsat Retslægerådets kompetence
Den faglige organisation gjorde som grundlag for påstanden gældende, at den ønskede en vurdering af en mulig dobbeltsidet funktionsnedsættelse som følge af arbejdsskaden, som der endnu ikke havde været foretaget en vurdering af. Da Retslægerådet alene foretager en vurdering ud fra det foreliggende lægelige materiale, og da Retslægerådet normalt ikke vurderer skadelidtes generelle funktion, mente organisationen, at forelæggelse for denne instans ville indebære en unødvendig forlængelse af sagen i forhold til en speciallægeundersøgelse.
Højesteret stadfæstede imidlertid landsrettens kendelse i sagen og slog fast, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at det er Retslægerådet, der foretager syn og skøn i sager som denne. Højesteret bemærkede derudover, at Retslægerådet kan anmode parterne om at indhente yderligere skriftligt materiale til rådet, herunder eventuelt en fornyet lægeundersøgelse, hvis rådet måtte skønne, at det foreliggende materiale ikke giver tilstrækkeligt grundlag for et skøn.
Retslægerådets funktion
Retslægerådet er en instans under Justitsministeriet, der består af op til 12 læger. I medfør af retslægerådsloven har rådet til opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Det betyder, at det som udgangspunkt er Retslægerådet, der afgiver lægefaglige skøn i forbindelse med sager om personskader.
Kendelse bekræfter hidtidig fremgangsmåde
Kendelsen bekræfter, hvad der også hidtil har været udgangspunktet; nemlig at Retslægerådet er den relevante instans, når der skal foretages syn og skøn af lægefaglig eller farmaceutisk karakter.
Det betyder med andre ord, at parterne i sådanne sager som udgangspunkt ikke i stedet kan vælge at få udarbejdet speciallægeundersøgelser, men at sagen må forelægges Retslægerådet, der i givet fald kan anmode om yderligere lægelig dokumentation ved behov.