Formålet med lovforslaget er at skabe enklere rammer for spildevandsselskabernes deltagelse i klimatilpasningsprojekter, og dermed give selskaberne bedre muligheder for at tage sig effektivt af tag- og overfladevandet.
Læs om den politiske aftale fra maj 2020: Ny politisk aftale om klimatilpasning for vandselskaber
Lovforslaget i hovedtræk
Med lovforslaget udvides og ensrettes reglerne for spildevandsforsyningsselskabernes deltagelse i projekter, som ikke foregår på selskabernes spildevandsanlæg. Der er fokus på alle de former for projekter under spildevandsforsyningsselskabernes ansvarsområde, som foregår i samarbejde med andre fx med andre spildevandsforsyningsselskaber, kommuner, private eller statslige grundejere.
Forslaget går ud på, at reglerne får et bredere anvendelsesområde end klimatilpasning, så spildevandsforsyningsselskaberne får mulighed for en mere helhedsorienteret tilgang til at tage sig effektivt af spildevand.
Centralt for lovforslaget er et krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed. Princippet tager sigte på at balancere hensynet til på den ene side at sikre den nødvendige klimatilpasning, og på den anden side at undgå, at klimatilpasningen bliver unødig dyr for forbrugere og virksomheder.
Lovforslaget indeholder blandt andet følgende elementer:
Afskaffelse af regler om medfinansieringsprojekter
Efter de hidtidige regler om medfinansieringsprojekter kan vandforsyningsselskaberne kun medfinansiere kommunale og private projekter i veje, vandløb og rekreative områder.
Med lovforslaget er det hensigten, at spildevandsselskaberne fremover direkte kan finansiere deres del af de projekter, som vedrører håndtering af regnvand. Samtidig indebærer forslaget, at spildevandsselskaberne kan afholde alle omkostninger til håndtering af tag- og overfladevand. De nuværende regler om, at de kommunale og private parter for visse projekter skal betale minimum 25 %. af de nødvendige omkostninger afskaffes. Det skal heller ikke være et krav, at klimatilpasningsprojekter skal vedrøre et område, hvor kommunal risikokortlægning har påvist behov for afhjælpning.
Spildevandsforsyningsselskabernes indtægtsramme
Med lovforslaget bliver tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes indtægtsramme betinget af krav om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.
Efter forslaget gives der kun tillæg til udgifter til klimatilpasningsprojekter, hvis det pågældende projekt medfører, at serviceniveauet i forhold til håndtering af tag- og overfladevand forøges. Derudover er det en betingelse, at det fastsatte serviceniveau er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Finansiering fra tredjeparter af et højere serviceniveau eller en dyrere løsning
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil spildevandsforsyningsselskaberne ikke kunne anvende takstmidler til at finansiere udgifter til et serviceniveau, der er højere end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. Spildevandsforsyningsselskaberne vil derimod kunne etablere et spildevandsanlæg med et højere serviceniveau eller med en dyrere løsning, end hvad selskabet er forpligtet eller berettiget til at gøre for takstmidler, hvis andre parter er villige til at betale for eventuelle ekstraomkostninger.
Dette kan fx være en kommunalbestyrelse, der ønsker et højere serviceniveau end det samfundsøkonomisk hensigtsmæssige, eller ejere af ejendomme, anlæg m.v., der ønsker en større beskyttelse.
Krav til indberetning og offentlighed
Lovforslaget indfører hjemmel i vandsektorlovens § 20 til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om spildevandsforsyningsselskabers indberetning af oplysninger, der konkret relaterer sig til klimatilpasningen.
Bemærkningerne til lovforslaget indeholder detaljerede beskrivelser af kravene til spildevandsforsyningsselskabernes Indberetning om klimatilpasningsprojekter. Det er dog forventningen, at indberetningen kan ske i forbindelse med den årlige indberetning til brug for kontrol med selskabernes økonomiske rammer, hvor selskaberne også ansøger om tillæg m.v.
Ændringen bygger på et ønske om, at der skal være gennemsigtighed i udviklingen i klimatilpasningsindsatsen og omkostningerne hertil, som Forsyningssekretariatet derfor årligt skal opgøre og offentliggøre nøgletal om. Derfor indeholder forslaget også en bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af aftaler og dokumentation på spildevandsforsyningsselskabets hjemmeside.
Overgangsordning
De nye regler skal ifølge lovforslaget træde i kraft den 1. januar 2021. Vi må derfor forvente, at lovforslaget bliver fremsat forholdsvis hurtigt efter Folketingets åbning.
De hidtil gældende regler vil ifølge den forslåede overgangsordning fortsat finde anvendelse på spildevandsforsyningsselskabers udgifter til opfyldelse af medfinansieringsaftaler, som er indgået inden den 1. januar 2021, hvis en af to betingelser er opfyldt:
- A. Forsyningssekretariatet inden den 1. januar 2021 har truffet afgørelse om at give tillæg til den økonomiske ramme for det pågældende projekt, eller
- B. projektejeren inden den 1. januar 2021 har foretaget væsentlige bundne investeringer i projektet i forhold til håndtering af tag- og overfladevand.
Spildevandsforsyningsselskabet skal senest den 1. marts 2021 anmelde de enkelte aftaler til Forsyningssekretariatet, hvis selskabet ønsker at overgangsbestemmelsen skal finde anvendelse.
Lovforslaget indeholder en absolut frist for de hidtil gældende reglers anvendelse den 1. januar 2024. Hvis et projekt ikke er påbegyndt inden denne dato, bliver det omfattet af de nye regler.
På grund af de korte tidsfrister i lovforslagets overgangsregler, anbefaler vi, at spildevandsforsyningsselskaberne allerede nu danner sig et overblik over sine igangværende klimatilpasningsprojekter, herunder projekter som de nævnte to betingelser vil være relevante for.
Høringsfristen for lovforslaget udløber den 13. september 2020.
Lovforslag om spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning