EU-Domstolen: Medlems­stater skal sikre måling af arbejds­tagers arbejdstid

Sagen omhandlede en spansk bank, som ikke havde et system til registrering af deres ansattes arbejdstid. De kunne derfor ikke kontrollere arbejdstiden og det eventuelle overarbejde. I stedet anvendte banken et program til at registrere fravær, herunder ferie og andet fravær. Men i programmet var det ikke muligt at registrere selve arbejdstiden for de ansatte eller de ansattes udførte overarbejdstimer.

Her kommer en række af bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet i spil. De dikterer, at:

• medlemsstaterne skal træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre arbejdstagerne en minimumshvileperiode på 11 timer pr. døgn
• arbejdstagere får en ugentlig fridag
• arbejdstageres gennemsnitlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde.

På den baggrund skulle EU-Domstolen tage stilling til, om indførelsen af et system til at måle længden af arbejdstageres daglige arbejdstid var et nødvendigt middel til at sikre en effektiv overholdelse af arbejdstagerens rettigheder vedrørende den maksimale ugentlige arbejdstid og de daglige og ugentlige hvileperioder.

Pligt til at sikre en effektiv virkning af rettighederne

EU-Domstolen fastslog, at en national lovgivning, som ikke forpligter arbejdsgivere til at indføre et system til at kontrollere arbejdstid og overarbejde, er i strid med bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet, da der dermed ikke er truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv overholdelse af rettighederne.

I arbejdstidsdirektivet er det ikke fastlagt, hvordan medlemsstaterne skal sikre en gennemførelse af de pågældende rettigheder. I stedet er det overladt til medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Ifølge EU-Domstolen skal det dog være muligt på et objektivt og pålideligt grundlag at fastlægge arbejdstagerens arbejdstimer og tidspunkt for timernes udførelse for at kontrollere, om direktivets bestemmelser overholdes. Bevismidler såsom vidner, e-mails, brug af telefon og computer er ikke tilstrækkelige som effektivt bevismiddel til at påvise de udførte arbejdstimer.

EU-Domstolen mente på den baggrund, at en national lovgivning, som ikke indeholder forpligtelser for arbejdsgivere til at anvende et system, der muliggør en objektiv og pålidelig beregning af arbejdstimer, ikke garanterer en effektiv virkning af direktivets rettigheder.

Indførelse af et system til at registrere arbejdstid

EU-domstolens dom er meget vidtgående og kan medføre ændrede regler også i Danmark, som vil pålægge arbejdsgivere at indføre tidsregistreringssystemer. Vi forventer, at den kommende regering vil drøfte det med arbejdsmarkedets parter.

På baggrund af EU-dommen bør det derfor overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid, så man derigennem kan kontrollere, at arbejdstidsdirektivets fastsatte rettigheder overholdes. Private arbejdsgivere vil som udgangspunkt ikke være forpligtet, før der er indført dansk lovgivning på området. Vi følger naturligvis eventuelle lovmæssige tiltag.

Det står dog frit at fastsætte systemer, der differentieres på baggrund af den enkelte virksomheds behov, og man kan derfor vælge at registrere arbejdstiden gennem enten papirregistre, computerprogrammer eller via elektroniske badges.