Alessandro Traina har mere end ti års erfaring med real estate M&A, erhvervsleje og ejendomsudvikling.

Grundet Alessandros internationale baggrund med opvækst og uddannelse i udlandet, har hans primære fokus været på internationale klienter, hvor han har gennemført en lang række ejendomstransaktioner og forhandlet prominente high-street lejekontrakter.

Alessandros omfattende kendskab til fast ejendom og erhvervslejeloven har desuden medført, at han er blevet daglig sparringspartner for en lang række klienter omkring den løbende asset management af ejendomsporteføljer.

Derudover har Alessandro opbygget en nicheekspertise med rådgivning af professionelle atleter i forbindelse med deres club-transfer til og fra Italien.

Alessandros nyere sager omfatter:

  • Worldwide Flight Services (WFS): Bistået med sale and lease back-transaktion af en ejendom på 11.669 kvm i Københavns Lufthavn til CBRE GI.
  • CATENA AB: Bistået med køb af seks logistikejendomme på over 250.000 m2 af NTG i både Danmark og Sverige til en samlet værdi af mere end 650 mio. kr.
  • Hines Pan-European Core Fund: Bistået med køb af 60,747 m2 logistikejendom i Danmark fra Pareto.
  • Ogilvy Capital: Bistået med indgåelse af lejekontrakt inkl. forkøbsrettigheder af hotellet Bremerholm 6 - også kendt som Herman K.
  • Marylebone properties: Bistået med salget af projektet 'Høje Haver' til CASA - et område i Ballerup kendt som den danske version af Silicon Valley. Området vil, når det er færdigbygget rumme ca. 80 bæredygtige DGNB-certificerede boliger.
  • Aviva: Bistået udlejer med forhandlinger af lejekontrakter i Galleri K, herunder til Mango's flagship store i København.
  • Wihlborgs: Bistået med køb af Industriparken 21 i Ballerup med et lejeareal på 10.200 kvm.
  • Catena AB: Bistået den svenskeejede virksomhed med købet af tre ejendomme ejet af PostNord i hhv. Hillerød, Horsens og Odense. Købet var struktureret som en sale and lease back-transaktion med totalpris på 170 mio. kr.
  • Østerbro Tømmerhandel: Bistået med overtagelsen af Jernpladsen i Søborg - en 7.500 kvm stor grund. Tømmerhandlen har desuden placeret sig i Søborg, Vejby, Hornbæk, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro.
  • Rådgivet spillertransfer til/fra Sampdoria, Genoa, Sassuolo, Lyon, FCK, Pescara mv.