Ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø samler allerede gældende regler på området og gør reglerne tydeligere for både arbejdsgivere og medarbejdere. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. november 2020.

En samlet bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

En samlet bekendtgørelse om reglerne for det psykiske arbejdsmiljø er en følge af den politiske aftale om en "ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet" fra april 2019 og er en del af styrkelsen af arbejdsmiljøindsatsen inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljølovens regler gælder efter lovens § 1 a både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og der sker heller ikke med bekendtgørelsen en ændring af den nuværende retstilstand. Med bekendtgørelsen sikres en supplerende detailregulering af det psykiske arbejdsmiljø, så det gøres helt klart over for virksomheder og medarbejdere, hvilke regler der gælder på dette område.

Formålet med den samlede bekendtgørelse for det psykiske arbejdsmiljø er således også at tydeliggøre, hvilke regler der gælder for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø.

Fokus på risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø

I bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø er der særlig fokus på enkelte risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø i kapitel 3, herunder:

  • Stor arbejdsmængde og stort tidspres
  • Uklare og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold, herunder både i arbejdet og uden for arbejdstid.

Det påhviler herefter arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte at tilrettelægge, planlægge og udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, så de ovennævnte faktorer ikke udgør en risiko for sikkerhed og sundhed. Risiko for arbejdsrelateret vold i arbejdet og uden for arbejdstid skal ligeledes planlægges, tilrettelægges og udføres, således at risikoen herfor forebygges effektivt.

Såfremt arbejdsgiveren ikke selv har den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, har arbejdsgiveren en pligt til at indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes psykiske arbejdsmiljø er fuldt forsvarligt.

Der findes i øvrigt vejledninger udarbejdet af Arbejdstilsynet på det psykiske område, herunder om vold og krænkende handlinger, fx mobning og seksuel chikane. Arbejdstilsynet vil i øvrigt supplere bekendtgørelsen med tre nye vejledninger om stor arbejdsmængde og tidspres, uklare og modstridende krav i arbejdet samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.


Særlige hensyn og instruktion

Ved arbejdets udførelse skal der i øvrigt tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger, og om den ansatte tilhører en særligt udsat risikogruppe, fx gravide og ammende ansatte.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at alle ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion, som løbende skal tilpasses udviklingen i arbejdet med hensyn til forekomsten af nye risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Oplæring og instruktion skal derfor også gentages regelmæssigt, når det er nødvendigt for at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med:

  • Ansættelse og forflyttelse
  • Ændring af arbejdsopgaver
  • Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr, ny teknologi eller tekniske hjælpemidler.

Fokus på psykisk arbejdsmiljø

Bekendtgørelsen samler dermed alle gældende regler og praksis inden for det psykiske arbejdsmiljø. Der er bl.a. sket en præcisering af Arbejdstilsynets praksis i forhold til de gældende problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, uklare og modstridende krav i arbejdet, høje følelsesmæssige krav og arbejdsrelateret vold, som nu er fastlagt som enkelte risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø.

Hvis man ser på det psykiske arbejdsmiljø ud fra en erstatningsretlig synsvinkel, er der fortsat en meget begrænset retspraksis – og denne retspraksis viser nærmest entydigt, at det er vanskeligt for den ramte medarbejder at få en arbejdsgiver dømt som erstatningsansvarlig for skader opstået som følge af det psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke vores forventning, at denne retsstilling kommer til at ændre sig markant som følge af denne nye bekendtgørelse.

Læs bekendtgørelsen her:
Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

kontakt

Finn Schwarz

Managing Partner

Signe Rydahl Werming

Senioradvokat