I en nyere kendelse fra Vestre Landsret har landsretten fundet, at et forsyningsselskab ikke kunne foretage udlæg i en fast ejendom købt for udlægsfritagne midler. 

Sagen omhandlede en fast ejendom, der var købt for midler, der var udbetalt som personskadeerstatning. Efter købet af ejendommen kom ejeren i restance med betaling af forskellige ydelser fra forsyningsselskabet. Spørgsmålet var derfor, om forsyningsselskabet kunne foretage udlæg i ejendommen.

Personskadeerstatninger er fritaget fra udlæg, jf. retsplejelovens § 513. Da det var dokumenteret, at ejendommen var købt for midler fra personskadeerstatningen, konkluderede fogedretten, at ejendommen derfor også var udlægsfritaget. Vestre Landsret stadfæstede fogedrettens resultat og begrundelse.

Under sagen argumenterede forsyningsselskabet bl.a. for, at ejendommens ejer efter § 513 ikke burde kunne unddrages kreditorforfølgning for krav, der udspringer af en forsyningspligt til ejendommen, ligesom forsyningen gjorde opmærksom på, at selskabet havde en lovbestemt panteret/et fortrinsberettigede krav for udgifter til renovation, jf. tinglysningslovens § 4, stk. 2.

Hvad angår forsyningspligten konkluderede Vestre Landsret, at en sådan ikke medfører en tilsidesættelse af retsplejelovens § 513. I relation til den lovbestemte panteret henholdsvis fortrinsstilling efter tinglysningslovens § 4, stk. 2, udtalte både fogedretten og landsretten, at grundlaget for forsyningsselskabets udlæg konkret var et betalingspåkrav. På den baggrund fandt man ikke grundlag for at prøve, om der var grundlag for at fremme forsyningsselskabets anmodning om udlæg helt eller delvist efter reglerne om udpantning.

Horten bemærker

Der er ikke med kendelsen taget stilling til, om en udlægsfritagelse også beskytter imod udpantning for forsyningsydelser, hvor disse ydelser er tillagt denne ret.

kontakt

Line Markert

Partner

Tanja Lykke Stougaard

Partner

Jacob Pehrson

Senioradvokat

Julie Brøndby Ørbeck

Advokatfuldmægtig