Traditionen tro fremlagde statsministeren den 4. oktober 2016 regeringens lovprogram for folketingsåret 2016/17. Vi gennemgår her nogle fokusområder, der har særlig interesse for kommuner og kommunalt ejede selskaber.
Nye tiltag på kommunalretsområdet
Regeringen lægger op til en del ændringer på kommunalretsområdet. Man kan heriblandt forvente ændring af bl.a. offentlighedsloven, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og lov om kommuners styrelse.
Endvidere ønsker regeringen at indføre en ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven. Forslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Formålet er at sikre, at der ikke ydes støtte efter folkeoplysningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de grundelementer, som loven skal understøtte. Du kan læse mere om dette forslag i artiklen ‘Tiltag mod religiøs forkyndelse: Guide til forslaget til ændring af folkeoplysningsloven’ (side 6).
Derudover ønsker regeringen at indføre en ny lov om frikommunenetværk. Regeringen ønsker at etablere de retlige rammer for et nyt frikommuneforsøg for 2016-2019 organiseret i kommunenetværket. Formålet vil være at give et antal frikommuner hjemmel til at afprøve nye måder at varetage kommunale opgaver på for at skabe konkret viden og erfaring, der kan være med til at bidrage til regelforenkling og bedre styring.
Nye tiltag på miljø- og planområdet
Også på miljø- og planområdet lægger regeringen op til en del nye tiltag. Der vil bl.a. blive lagt op til et nyt planklagenævn, et nyt miljø- og fødevareklagenævn samt ændringer i lov om naturbeskyttelse.
Desuden ønsker regeringen at modernisere planloven og naturbeskyttelsesloven, så kommuner, virksomheder og borgere vil have mere frihed til selv at skabe udvikling og vækst over hele Danmark under en fortsat hensyntagen til natur og miljø. Du kan læse mere om dette forslag i artiklen ‘Modernisering af planloven’ (side 8).
Også kystbeskyttelsesloven ønsker regeringen at ændre. Dette indebærer bl.a. en forenkling af lovens nuværende klagebestemmelser. Klageadgangen vil nu blive samlet på en sådan måde, at der kun kan klages over kommunens endelige afgørelse. Desuden vil lovforslaget indeholde en mindre justering i kommunernes rolle som procesmyndighed for kystbeskyttelsesprojekter over længere strækninger.
Nye tiltag på forsyningsområdet
Også på forsyningsområdet er der mange ændringer i vente. Regeringen planlægger bl.a. at fremlægge ændringer til lov om vandplanlægning, lov om elforsyning og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter.
Regeringen ønsker endvidere at indføre en samlet ændring af lov om tinglysningsloven og en række andre love. Med lovforslaget, som vil kunne træde i kraft 1. januar 2017, kan energi- og fibernetselskaber fremover realkreditbelåne alle faste ejendomme i deres eget forsyningsnet, og det tilhørende ledningsnet vil blive omfattet af det tinglyste pant. De nye regler har til formål at (gen)skabe tryghed om den eksisterende realkreditbelåning i el- og energisektoren og giver gode rammer for den fremtidige realkreditbelåning.
Derudover vil regeringen fremlægge et forslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Formålet er at øge den lokale inddragelse i beslutninger om opstilling af kystnære havvindmøller ved at revidere åben-dør-ordningen, der vil give mulighed for opstilling af havvindmøller uden udbud.