Skatte­ordning var ikke ulovlig statsstøtte

Det er flere gange blevet fastslået, at skatter og afgifter kan udgøre statsstøtte, hvis virksomheder i samme situation behandles forskelligt, sådan nogle virksomheder opnår en skattefordel, mens andre ikke gør. Det omfatter nationale skatter, men det kan lige såvel være en kommunal fritagelse fra betaling af afgifter, reducerede udgifter eller lignende fordelagtige vilkår.

Den belgiske skatteordning skulle gøre Belgien attraktiv for multinationale virksomheder og dermed skabe vækst og arbejdspladser i Belgien. Skatteordningen indebar, at multinationale koncerner kunne nedbringe deres skattegrundlag med et
såkaldt meroverskud svarende til det overskud, som gik ud over et gennemsnitligt overskud for en tilsvarende virksomhed, som ikke var en del af en multinational koncern.

Ifølge Kommissionen opnåede de multinationale koncerner derved en skattefordel, til forskel fra virksomheder der udelukkende drev virksomhed i Belgien.

Kommissionen: Skatteordningen var ulovlig statsstøtte

Kommissionen fandt, at skatteordningen udgjorde ulovlig statsstøtte, og at 35 virksomheder havde opnået skattelettelser for mere end 5 mia. kr. Én af de 35 virksomheder indbragte sagen for Retten i Første Instans ("Retten").

Retten: Skatteordningen er ikke en støtteordning

Retten fandt ikke, at den belgiske skatteordning udgjorde statsstøtte i sig selv, idet ordningen ikke var en støtteordning efter Rådets forordning 2015/1589. Blandt andet var betingelserne ikke opfyldt, fordi skatteordningen krævede, at de belgiske skattemyndigheder foretog en konkret vurdering ved individuelle skatteafgørelser. Skattemyndighederne havde en vis skønsmargin over alle væsentlige elementer i de enkelte afgørelser.

Da der ikke var grundlag for at vurdere al støtten gennem én samlet vurdering af skatteordningen, skulle Kommissionen i stedet have vurderet statsstøtte i hver enkelt sag.

Retten annullerende derfor Kommissionens afgørelse om, at ulovlig støtte skal tilbagebetales.