Hvilke regler gælder for forsyningsselskabernes deltagelse i kystsikringsprojekter, og hvornår kan et forsyningsselskab pålægges bidrag til finansiering af kystsikringsprojekter?

Vi beskriver her de overordnede overvejelser, forsyningsselskaber skal gøre sig, når de bliver involveret i et kystsikringsprojekt. Desuden giver vi råd om, hvad forsyningsselskaber skal være opmærksomme på, hvis de ønsker at bidrage til et kystsikringsprojekt.

Stadig flere kommuner igangsætter kystsikringsprojekter, som altid vil berøre private og offentlige grundejere, men også den eller de kommuner, der som myndighed arbejder for at sikre interesserne i lokalsamfundet. Desuden kan forsyningsselskaber, som har anlæg i de berørte områder, også blive pålagt at bidrage til finansiering af kystsikringsprojekter – som grundejer og som ejer af tekniske anlæg.

Det kan efter omstændighederne være relevant for forsyningen at være med til at opstarte kystbeskyttelsesprojekter for at beskytte ledninger og anlæg mod eventuelle oversvømmelser eller engagere sig på anden måde – fx ved at deltage aktivt i et kystsikringslag.

DELTAGELSE I KYSTSIKRING SOM FØLGE AF BIDRAGSPLIGT

Et forsyningsselskab kan blive pålagt en bidragspligt, hvis forsyningen ejer fast ejendom, der opnår beskyttelse eller en anden fordel ved etableringen af et kystsikringsprojekt. Begrebet fast ejendom efter kystbeskyttelsesloven skal forstås i bred forstand og omfatter også anlægsinstallationer som fx ledningsanlæg eller andre tekniske anlæg eller indretninger.

Forsyningsselskabet kan dog alene pålægges bidrag, hvis kystbeskyttelsesprojektet medfører en beskyttelse eller anden fordel til forsyningens anlæg eller anden faste ejendom.

Bidraget skal afspejle den beskyttelse eller fordel, forsyningen opnår ved projektet. Hvis forsyningen har stormflodssikret sine anlæg, inden kystsikringsprojektet er gennemført, må der tages højde for dette ved bidragsfastsættelsen.

Nytteprincip bruges i kystsikringsprojekter

Det er ikke nærmere reguleret i kystbeskyttelsesloven, hvordan bidragsfordelingen skal fastsættes for det enkelte kystsikringsprojekt. Det overordnede udgangspunkt for bidragsfastsættelsen er et nytteprincip, hvorefter kystbeskyttelsesprojektet skal finansieres af dem, der opnår en beskyttelse eller anden fordel ved projektet.

Bidragsfordelingen blandt dem, der opnår beskyttelse ved projektet, skal overholde de sædvanlige forvaltningsretlige principper om saglighed, ligebehandling og proportionalitet. Sædvanlige parametre, der ofte bliver inddraget i bidragsfordelingsmodellen, er fx kystlængde, ejendomsværdi og beskyttelsesbehov.

For oversvømmelsestruede kyststrækninger vil der ofte blive fastsat et kote-niveau for de ejendomme, der pålægges bidrag, idet koten afspejler de ejendomme, der opnår beskyttelse ved projektet. Hvis ejendommene ligger over den pågældende kote, vil beskyttelsestiltagene ikke have nogen betydning for disse ejendomme. Ejerne af disse ejendomme kan derfor ikke pålægges af bidrage til beskyttelsestiltagene.

Hvis kommunen vil pålægge en forsyning at bidrage til kystbeskyttelse, fordi forsyningen har tekniske anlæg i det område, som bliver beskyttet, kan kommunen fx tage udgangspunkt i omfanget og konsekvenserne af en eventuel driftsforstyrrelse ved manglende kystsikring. Særligt bidragsmodeller for tekniske anlæg er i praksis vanskelig at sætte på formel og vurdere i forhold til den nytte, som et projekt medfører for almindelige grundejere, der beskyttes ved projektet.

EGET INITIATIV TIL DELTAGELSE I ET KYSTSIKRINGSPROJEKT

Forsyningsselskaber kan have interesse i på eget initiativ at starte et kystsikringsprojekt eller tilslutte sig et privat kystbeskyttelsesinitiativ sammen med andre grundejere og anlægsejere. Det vil være tilfældet, hvis forsyningen har anlæg, som risikerer at blive oversvømmet eller ødelagt på grund af erosion eller oversvømmelse ved en manglende kystsikring eller anden sikring af anlæggene.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om rammerne for et privat projekt, kan projektet søges gennemført af kommunen som et fælles projekt i henhold til kystbeskyttelseslovens kapitel 1a med dertilhørende fastlagte processer for vedtagelse og mulighed for pålæg af bidragspligt.

Kommunen kan også selv deltage i finansieringen, hvis kommunen har en særlig interesse i projektet som fx beskyttelse af veje og anden infrastruktur. Derudover kan kommunen lægge ud for udgifterne til at gennemføre kystsikringsprojektet, indtil der er oprettet et digelag og stille garanti for digelagets lån.

ETABLERING AF KYSTSIKRINGS- ELLER DIGELAG

Et kystsikrings- eller digelag er en sammenslutning af de ejendoms- og anlægsejere, der opnår fordele ved et kystsikringsprojekt og derfor er bidragspligtige i forhold til projektet. Laget er ansvarlig for vedligeholdelse af diget eller andre former for kystsikring, som udspringer af projektet. Kommunalbestyrelsen fører teknisk og økonomisk tilsyn med laget efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.

Ejerne af alle bidragspligtige ejendomme og anlæg m.v. skal være medlemmer i laget. Forsyningsselskaber er således medlem af de lag, hvor de er bidragspligtige. Hvis forsyningen har en særlig interesse i projektet, kan forsyningen vælge at tage en mere aktiv rolle i laget, fx ved at deltage i lagets bestyrelse eller på anden måde stille sin ekspertise og ressourcer til rådighed i laget. Der skal vedtages vedtægter for et lag, hvor det er vigtigt at få beskrevet og reguleret de forskellige interesser, som medlemmer af laget kan have.

Webinar: Kystsikring

Se 30-minutters webinar om kystsikring med Line Markert og Marie Bockhahn.

kontakt

Line Markert

Partner

Henriette Soja

Partner

Marie Bockhahn

Specialistadvokat