5. DAGSORDENSPUNKTER
Dagsordenen på den ordinære generalforsamling skal følge de
dagsordenspunkter, der er opregnet i selskabsloven og i selskabets
vedtægter. Det gælder blandt andet godkendelsen af årsrapporten
og ofte ligeledes valg af bestyrelsesmedlemmer. Hvis bestyrelsen ikke er på valg
hvert år – fx fordi bestyrelsens valgperiode følger den kommunale valgperiode
– kan dette fremgå af vedtægterne, og punktet kan udelades de øvrige år.
GENERALFORSAMLING 25
6. LOKALITET
Generalforsamlingen skal
afholdes på selskabets
hjemsted, medmindre
vedtægterne bestemmer, at den skal
eller kan afholdes på andet nærmere
angivet sted. Under særlige
omstændigheder kan ejerne
beslutte, at generalforsamling
afholdes andetsteds.
I mange selskaber gennemføres
generalforsamlingen som en såkaldt
“skrivebords-generalforsamling”. Det
betyder, at generalforsamlingen ikke
gennemføres som et fysisk møde, men
at ejernes mandater indsamles,
hvorefter direktionen eller en advokat
udarbejder et referat af de trufne
beslutninger. Da kommunalbestyrelsen
eller udvalget på forhånd har fastlagt,
hvorledes kommunen skal stemme på
generalforsamlingen, kan det være en
praktisk og effektiv model.
7. ADGANG FOR
UDENFORSTÅENDE
Bestyrelsen kan bestemme,
at udenforstående kan
overvære generalforsamlingen. Dette
gælder også, selvom der ikke er
truffet en beslutning på generalforsamlingen
herom på forhånd, og
selvom de udenforståendes identitet
ikke er kendt af selskabet.
Vedtægterne kan dog bestemme
andet. I kommunalt ejede selskaber
er det ikke usædvanligt, at den
samlede kommunalbestyrelse og evt.
selskabets forbrugere inviteres til at
deltage på generalforsamlingen. Vi
anbefaler ikke at indsætte en generel
pligt i selskabets vedtægter til at
holde åbne generalforsamlinger, da
det vil fratage ejerne muligheden for
at kunne gennemføre generalforsamlingen
som en papirgeneralforsamling.
8. DIRIGENT
Generalforsamlingen
vælger en dirigent,
medmindre vedtægterne
bestemmer andet. Dirigenten
behøver ikke at være uafhængig af
selskabet eller ejerne. Når generalforsamlingen
bliver gennemført som
en fysisk generalforsamling, anbefaler
vi dog, at det ikke er et medlem af
ledelsen, som er dirigent, da ledelsen
kan blive bedt om at besvare
(kritiske) spørgsmål fra fx ejerne eller
fremmødte forbrugere.
9. TALERET
Hvis generalforsamlingen gennemføres med ejernes fysiske tilstedeværelse,
har alle ejere ret til at møde på generalforsamlingen og tage
ordet. Da den enkelte ejer taler med én stemme, vil det typisk være
borgmesteren eller en anden repræsentant for kommunen, som fremfører kommunens
synspunkter på generalforsamlingen og stemmer på vegne af kommunen.
10. BESVARELSE AF SPØRGSMÅL
Ledelsen skal på generalforsamlingen oplyse om alle forhold og besvare alle ejeres spørgsmål, som
knytter sig til sager, der skal træffes beslutning om på generalforsamlingen. Det kan fx være oplysninger,
som er nødvendige for bedømmelsen af årsrapporten og selskabets stilling i øvrigt. Oplysningspligten
gælder dog ikke, hvis bestyrelsen vurderer, at det kan skade selskabet væsentligt at afgive oplysningerne, eller der er tale
om oplysninger, som ikke umiddelbart står til rådighed. Dette kan have betydning ved overvejelserne af, om offentligheden
skal have adgang til generalforsamlingen. Alle selskaber, som er mere end 75 % offentligt ejede, er imidlertid omfattet af
offentlighedsloven, og oplysninger, som bliver gjort tilgængelige på generalforsamlingen, vil derfor som udgangspunkt
være offentligt tilgængelige i det omfang, de er gengivet i generalforsamlingsprotokollatet mv.
11.STEMMERET
Alle kapitalandele har
som udgangspunkt
stemmeret. Da hver ejer
taler med én stemme, stemmer den
enkelte ejer (på samme måde) med
hele sin stemmeandel. I et selskab
med flere ejere, hvor der kun er én
kapitalklasse, afspejler den enkelte
ejers stemmer ejerens andel af
kapitalandele i selskabet.
12. BESLUTNINGSFLERTAL
De fleste beslutninger på generalforsamlingen
træffes normalt ved simpelt stemmeflertal.
Står stemmerne lige, bortfalder forslaget. Står
stemmerne lige ved personvalg, skal valget afgøres ved
lodtrækning, medmindre vedtægterne bestemmer andet.
Der gælder efter selskabsloven skærpede flertalskrav til visse
beslutninger. Dette gælder fx beslutning om ændring af
selskabets vedtægter, som kræver 2/3 af stemmerne. Et
skærpet flertalskrav kan også følge af vedtægterne. Ejerne kan
således bestemme i vedtægterne, at særlige beslutninger skal
træffes med kvalificeret flertal eller endog ved enstemmighed.
Det kan fx være beslutninger om salg af dele af selskabets
virksomhed, optagelse af nye ejere eller køb af ejerandele i nye
selskaber. I de kommunalt ejede selskaber er der typisk særlige
krav i forhold til beslutninger, der kan påvirke den enkelte
kommunes indflydelse i selskabet, kommunens lånerammer
eller som kan medføre modregning i kommunens bloktilskud.