27
Afgrænsningen mellem miljøoplysninger
og andre oplysninger var også temaet i
Natur- og Miljøklagenævnets kendelse,
NMK-810-00066. Sagen vedrørte en
anmodning om aktindsigt i en række
forhold vedrørende kloakering, som
nævnet fandt var miljøoplysninger. Til
gengæld var oplysninger om privatpersoners
økonomiske forhold i relation
til kloakeringssagen ikke miljøoplysninger.
REGLERNE OM AKTINDSIGT
Reglerne om aktindsigt efter miljøoplysningsloven
består som udgangspunkt
i henvisninger til reglerne i
forvaltningsloven
og offentlighedsloven.
Her skal man være særligt opmærksom
på, at miljøoplysningsloven henviser til
bestemmelser i den offentlighedslov,
som blev ophævet 1. januar 2014. I kraft
af miljøoplysningsloven gælder “den
gamle” offentlighedslov således fortsat
for sager, der behandles efter miljøoplysningsloven.
Samtidig gælder den nye offentlighedslov
også for aktindsigt i miljøoplysninger.
Den nye offentlighedslov indeholder
både regler, der giver en videre adgang
til aktindsigt end den gamle lov (og
dermed miljøoplysningsloven), og
regler som indskrænker adgangen til
aktindsigt i forhold til den gamle lov.
Myndighederne er forpligtet til at
behandle en sag om aktindsigt efter
det regelsæt, der stiller ansøgeren mest
gunstigt.
Ud over henvisningerne til forvaltningsloven
og offentlighedsloven indeholder
miljøoplysningsloven nogle specielle
regler om aktindsigt i miljøoplysninger,
hvor dette er skønnet nødvendigt af
hensyn til Århuskonventionen og
EU-direktivet om offentlig adgang til
miljøoplysninger.
Direktivet giver imidlertid på en række
punkter videre adgang til miljøoplysninger
end de danske regler om aktindsigt.
Hvor dette er tilfældet, fastsætter miljøoplysningsloven
egne undtagelsesregler.
Først og fremmest følger det eksplicit
af miljøoplysningsloven, at myndighederne
i sager, hvor en undtagelse fra aktindsigt
kan komme på tale, skal foretage en
konkret afvejning af offentlighedens
interesse i oplysningerne over for
interesserne i at tilbageholde oplysningerne.
Undtagelsesmulighederne
skal endvidere
anvendes restriktivt.
Retten til aktindsigt i oplysninger om
emissioner til miljøet er særligt fremhævet
i miljøoplysningsloven, jf. også
direktivets art. 4, stk. 2. Det følger heraf,
at en række af de undtagelsesbestemmelser
vedrørende hensyn, der i øvrigt kan
begrunde afslag på aktindsigt, som
hovedregel ikke finder anvendelse på
oplysninger om emissioner til miljøet.
Dette gælder reglerne om muligheden
for at undtage oplysninger af hensyn til
privatpersoners forhold, forretningshemmeligheder
eller offentlige og
private interesser i øvrigt.
Oplysninger om emissioner til miljøet
skal altså som altovervejende udgangspunkt
altid udleveres. Der findes ikke
nogen nærmere definition af “emissioner
til miljøet”, hverken i miljøoplysningsloven
eller direktivet, men begrebet må
– udover faste, flydende eller luftige
emissioner – også anses at omfatte støj
og vibrationer, ligesom lys og varme/
kulde formentlig også kan omfattes.
NY EU-PRAKSIS OM BEGREBET
“EMISSIONER TIL MILJØET”
I sagen C-673/13P har EU-Domstolen
23. november 2016 hjemvist en sag til
retten med en række interessante
præmisser om emissionsbegrebet.
Sagen handlede om, hvorvidt der var
ret til aktindsigt i oplysninger om
sammensætningen af et ukrudtsmiddel.
Anmodningen om aktindsigt vedrørte
ikke en faktisk emission, idet der var
anmodet om aktindsigt i miljøgodkendelser
af ukrudtsmidlet forud for
AKTINDSIGT
markedsføring heraf. Domstolen
udtaler, at “emissioner” ikke kan
hævdes at omfatte rent hypotetiske
udledninger (der f.eks. kunne være
risikoen for, at en tankvogn vælter og
spilder sit indhold), men at begrebet
heller ikke kan begrænses til kun at
omfatte emissioner, der faktisk er udsat
i miljøet.
Det forhold, at ukrudtsmidlets
anvendelse forudsatte udledning i
miljøet, gjorde, at oplysningerne om de
forudsigelige og normale emissioner på
miljøet ikke var hypotetiske, og derfor
omfattet af direktivets emissionsbegreb.
SAGSBEHANDLING EFTER
MILJØOPLYSNINGSLOVEN
Der stilles som udgangspunkt de
samme krav til identifikation af sager
og dokumenter, der ønskes aktindsigt i,
som efter offentlighedsloven, men det
er samtidig antaget, at der efter miljøoplysningsloven
generelt kan fremsættes
bredere aktindsigtsanmodninger
end
efter offentlighedsloven.
Det harmonerer
med, at der i miljøoplysningsloven ikke
er en mulighed for at afslå en aktindsigtsanmodning
med henvisning til,
at anmodningen fører til et uforholdsmæssigt
ressourceforbrug.
Afgørelser om aktindsigt skal opfylde
de almindelige forvaltningsretlige krav
til begrundelse og klagevejledning.
Selvom det i praksis sjældent vil være
relevant, da miljøoplysningslovens
regler giver meget vid adgang til
aktindsigt, skal myndigheden overveje,
om der kan være grundlag for at meddele
meroffentlighed efter offentlighedsloven.