26
DEN “GLEMTE” LOV OM
AKTINDSIGT
Miljøoplysningsloven hjemler aktindsigt i miljøoplysninger, men overses ofte – både af
offentlige myndigheder og af aktindsigtssøgende. Vi gennemgår lovens regler om
aktindsigt samt en nyere EU-dom på området.
Aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven
og (særligt) offentlighedsloven er kendt
af enhver journalist og offentligt ansat.
Offentlighedsloven giver alle adgang til
at søge aktindsigt uden særlig begrundelse,
mens forvaltningsloven giver parter
adgang til aktindsigt i egne afgørelsessager.
Ofte behandles sager om aktindsigt
alene på grundlag af de to regelsæt.
Men både sagsbehandlere og
aktindsigtssøgende bør huske på og
overveje miljøoplysningslovens regler,
der på nogle punkter udvider adgangen
til aktindsigt i miljøoplysninger i forhold
til reglerne i forvaltningsloven og
offentlighedsloven.
Når en offentlig myndighed modtager
en anmodning om aktindsigt, skal
anmodningen behandles efter det (for
den aktindsigtssøgende) mest gunstige
regelsæt. Særligt på det tekniske eller
miljøfaglige område bør det derfor altid
overvejes, om miljøoplysningsloven
finder anvendelse.
Miljøoplysningsloven
er baseret på
EU-retten og implementerer
miljøoplysningsdirektivet (2003/4/EF).
ANVENDELSE
De myndigheder mv., der er omfattet af
offentlighedsloven, er også omfattet af
miljøoplysningsloven. Herudover gælder
loven også for de fysiske og juridiske
personer, som udfører offentlige opgaver
i relation til miljøet, og som er underlagt
offentlig kontrol.
Loven handler kun om “miljøoplysninger”,
der imidlertid i lovens § 3, nr. 1-6, er
defineret meget bredt. Miljøoplysninger
omfatter alle oplysninger, der på den
ene eller anden måde kan påvirke miljøet,
uanset hvilken form oplysningerne foreligger
i. EU-Domstolen har (på baggrund
af det tidligere direktiv) i sagen C-321/96
udtalt, at “… fællesskabslovgiver
har
ikke villet give en definition af begrebet
“miljøoplysninger”,
hvorved man risikerede
at udelukke nogen som helst af de
aktiviteter, som de offentlige
myndigheder udøver …”.
Begrebet “miljøoplysninger” skal altså
ikke bare forstås bredt, men formentlig
også fortolkes udvidende.
Der findes en del dansk praksis om
afgrænsningen af “miljøoplysninger”,
der ofte bekræfter, at omtvistede
oplysninger er omfattet af miljøoplysningsloven.
Folketingets Ombudsmand
har bl.a. afgivet udtalelse om
spørgsmålet i to sager. FOB 2009 9-1
fastslog, at alle oplysninger i “Danmarks
Højdemodel” var miljøoplysninger.
Der
er tale om en tredimensionel
digital
model af hele landet, som bl.a.
anvendes i forbindelse med kystsikring
og andre anlægsarbejder. Ombudsmanden
udtalte, at oplysningerne blev
omfattet af begrebet på grund af de
miljømæssige anvendelsesmuligheder.
Højdemodellen er en foranstaltning,
som bl.a. har til formål at beskytte
miljøelementer.
I FOB 2014-27 var spørgsmålet, om en
ressortomlægning af Kystdirektoratet
fra Trafikministeriet til Miljøministeriet
var miljøoplysninger. Ombudsmanden
udtalte, at spørgsmålet gav anledning
til tvivl, men at det er tilstrækkeligt, at
en foranstaltning kan påvirke miljøet,
og at flytningen af en myndigheds
opgaver til et andet ministerium i
praksis ofte vil have en effekt på
myndighedens opgaver, f.eks. som følge
af ændret politisk prioritering. På den
baggrund udtalte ombudsmanden,
at miljøoplysningsloven fandt anvendelse.
AKTINDSIGT