04
FORSYNINGENS STRATEGI
Bestyrelsen i en virksomhed har ansvaret for den overordnede, strategiske ledelse af
selskabet. Derfor skal bestyrelsen løbende vurdere, om selskabets organisering er
den rigtige for at opfylde virksomhedens mål i fremtiden. Og om de fastsatte mål er
de bedste for virksomheden, kunderne og ejerne.
Status på virksomhedsstrategien bør
være en fast del af bestyrelsens årshjul,
uanset om det er tid til at forny
strategien. Bestyrelsen bør hvert år
gennemgå strategien og vurdere, om
virksomheden arbejder efter de mål,
der er fastsat i strategien. Derudover
bør bestyrelsen forholde sig til, om de
fastsatte mål fortsat er de rigtige for
virksomheden i forhold til den aktuelle
virkelighed.
Kommunerne bør som ejere af de
kommunale forsyningsvirksomheder
ligeledes evaluere ejerstrategien i løbet
af valgperioden og tilpasse den til de
aktuelle forhold og politiske prioriteringer.
STRATEGISKE SAMARBEJDER
For mange forsyningsvirksomheder
indeholder strategien et ønske om at
indgå i mere eller mindre forpligtende
samarbejder, f.eks. med andre forsyninger,
fordi en større virksomhed kan være
bedre til at løfte komplekse opgaver
eller bidrage til servicering af erhvervsvirksomhederne
i kommunerne. Ønsket
om strategiske samarbejder med f.eks.
private virksomheder kan også være
motiveret af et ønske om at opfylde
effektiviseringskrav på anden måde
end ved at spare.
Uanset baggrunden for at virksomheden
forfølger sine mål i samarbejde med
andre, skal det være klart – både for
bestyrelsen og for den daglige ledelse
– hvad formålet er med samarbejdet i
forhold til strategien.
Beslutningen om at indgå i strategiske
samarbejder vil være en væsentlig
beslutning for virksomheden, som skal
FORSYNINGENS STRATEGI:
SAMARBEJDER
ELLER FUSIONER?