Horten har rådgivet Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) i forbindelse med et sikret konvertibelt lån til GreenRoc Strategic Materials Plc.

Lånet skal understøtte efterforskning og udvikling af Amitsoq-grafitminen i det sydlige Grønland samt etableringen af et pilotanlæg til forarbejdning af grafitkoncentrat.

GreenRoc er et britisk mineselskab, der har specialiseret sig i udvikling af mineralprojekter og udvinding af kritiske råmaterialer i Grønland. Selskabet har som mål at blive en fuldt integreret leverandør af grafitanodematerialer til elbilindustrien.

Grafit fra Amitsoq-minen spiller en central rolle i den grønne omstilling, da det er en nøglekomponent i anoder til Li-ion batterier, som anvendes i elbiler og batterilagringssystemer. Projektet bidrager til at sikre en stabil europæisk forsyning af grafit og understøtter EIFO’s engagement i den grønne omstilling.

Hortens team bestod af partner Lars Lüneborg og advokat Helle Muff Højbjerg.

Læs mere

Kontakt

Lars Lüneborg

Partner, bestyrelsesleder

Helle Muff Højbjerg

Specialistadvokat