Erfaring og ekspertise inden for media & entertainment

Horten rådgiver inden for alle områder af medie- og entertainment-retten. Vi rådgiver om alle emner inden for medieretten herunder de mere klassiske så som forlagsaftaler, aftaler med forvaltningsselskaber, pladekontrakter, TV-produktionsaftaler, formataftaler, Merchandise aftaler, events og koncerter, aftaler om distribution af radio og TV mm.

Derudover yder vi højt specialiseret rådgivning om internetbaserede distributionsformer. Udviklingen mod mere streaming og on-demand-indhold har medført en række udfordringer for både rettighedshavere, distributører og forvaltningsorganisationer. Vi rådgiver bl.a. om de komplekse juridiske problemstillinger der er forbundet med de nye distributionsformer af musik, film, radio og TV på alle platforme, samt bistår ved forhandling af distributions- og licensaftaler. Endvidere rådgiver vi om de retlige problemstillinger i forbindelse med E-bøger og videns/artikel-databaser.

Vi har desuden stor ekspertise indenfor sociale medier og de nye udfordringer, som dukker op i takt med disse mediers udvikling og ekspansion. Vi rådgiver således bl.a. om de persondataretlige forhold, der er af central betydning for udbyderne. Ligeledes bistår vi i sager omkring de rettighedsmæssige spørgsmål forbundet med udvikling og distribution af apps og andre digitale indholdstjenester. Da megen udnyttelse og distribution af indhold i dag sker på tværs af landegrænser, sker rådgivningen ofte i tæt samarbejde med vores mange internationale samarbejdspartnere.

Derudover arbejder vi tæt sammen med Hortens it-retlige team såvel som Hortens markedsføringsretlige team, der har stor erfaring med de forbruger- og e-handelsretlige spørgsmål, som opstår i forbindelse med digital distribution herunder spørgsmål omkring EUs cookie-lovgivning, persondataret, betalingstjenester og betalingssurrogater.

Horten er markedsledende inden for rådgivning omkring spillelovgivningen og har været stærkt involveret i liberaliseringen af det danske online spillemarked. Vores kunder tæller alle aktører, der har interesse i spiludbud: Spiludbydere med tilladelse til at udbyde spil i Danmark, platformsleverandører, øvrige underleverandører til tilladelsesindehaverne, betalingskortudbydere, betalingstjenesteudbydere, interesseorganisationer, mv.

Hortens Medie- og Entertainment-team har i samarbejde med Hortens M&A-team bistået i forbindelse med en række fusioner, frasalg og opkøb i mediebranchen (herunder Radio- og TV-stationer samt forlag), og har stor erfaring med såvel transaktionsdelen som de rettighedsmæssige udfordringer, sådanne handler medfører. De typiske problemstillinger vedrører formatrettigheder, licens- og distributionsaftaler samt sendetilladelser, og vores stærke netværk og branchekendskab sikrer en hurtig afklaring af sådanne forhold, der typisk er helt afgørende for en succesfuld transaktion.

A top team.

Legal 500, 2024

Hands-on advice by a great team!

Legal 500, 2022

Skills and experience within our area of business is rock solid.

Legal 500, 2022

Good understanding of both the law and the business.

Chambers, 2019

Straightforward and solution-oriented.

Chambers, 2019

Vores ydelser inden for media & entertainment

  • Rettighedsklarering – film, musik, radio, in-store
  • Distributionsaftaler om distribution på alle platforme
  • Radio- og TV-lovgivning
  • Produktionsaftaler – film, TV og reklame
  • TV-formatrettigheder
  • Licensaftaler
  • VOD/OTT
  • Film- og TVproduktion
  • Reklame og sponsorater
  • Merchandiseaftaler
  • Events og koncerter
  • Forlagskontrakter
  • Pladekontrakter og musikforlagsaftaler
  • Krænkelsessager
  • Sociale Medier
  • 360-gradersaftaler
  • Persondataret

Teamet for media & entertainment

Asger Heine Jensen

Partner (H)

Anne Louise Vinnes-Weibel

Senioradvokat

Anna Færch Hansen

Advokatfuldmægtig

Caroline Bang

Advokatfuldmægtig