Andreas Kornum Buus rådgiver låntagere og långivere om finansieringsretlige problemstillinger i tilknytning til generel virksomhedsfinansiering, akkvisitionsfinansiering og i forbindelse med finansielle rekonstruktioner. Rådgivningen involverer udarbejdelse af låneaftaler, interkreditoraftaler, sikkerhedsdokumenter og andre accessoriske dokumenter. Rådgivningen omfatter også låntagers vanskelige finansielle situation, herunder i forbindelse med inddrivelse af gældskrav.
Andreas rådgiver desuden finansielle virksomheder om regulatoriske forhold i tilknytning til deres tilladelser, foranstaltninger mod hvidvask- og terrorfinansiering samt andre compliance relaterede forhold.
Rådgivningen omfatter også alternative investeringsfonde i forbindelse med deres etablering, cross-border markedsføring og investeringer i Danmark.
Andreas rådgiver også virksomheder om selskabsretslige forhold, herunder eksempelvis i relation til kapitaltilførsler og -afgange, direkte investeringer, koncerninterne omstruktureringer og lignende forhold.
Andreas er desuden ekstern forelæser på Copenhagen Business School, hvor han primært underviser indenfor det aftale- og kontraktretlige område på både bachelor og kandidatniveau. Andreas underviser således i fagene juridiske metode og aftaleret, EU-ret, videregående kontrakt og kontraktøkonomi, samt bæredygtighed i et værdikædeperspektiv - valg af kontraheringsform.