Lars Gregersen arbejder med kontrakter, rådgivning og rets- og voldgiftssager særligt inden for byggeretlige emner og erstatningsret.

Lars har ført en række store voldgiftssager for både rådgivere, entreprenører og bygherrer i årenes løb. Lars er en særdeles erfaren procedør for alle retsinstanser og i voldgiftssager. Endvidere har han lang erfaring med at rådgive og føre retssager for offentlige myndigheder om ovenstående emner. Han har bl.a. bistået en totalrådgiver i en voldgiftssag, som i omfang er den hidtil største ved Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Lars er en erfaren underviser for blandt andet JUC og Byens Ejendom, ligesom Lars hvert år afholder en række kurser i eget regi inden for bygge- og erstatningsretlige emner. Derudover er Lars tidligere ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet og er forfatter til 'Garantier i entrepriseretten', 2013.

Lars er omtalt i følgende internationale opslagsværker:
Legal 500 - Construction