Er du nysgerrig på, hvordan passivitet kan få afgørende betydning i sager om mellemkommunal refusion? Vores nye hvidbog samler de væsentligste dokumenter og retskilder på området og giver dig et klart og overskueligt overblik over reglerne.

Hvidbogen viser, hvordan tidligere handlekommuners inaktivitet kan føre til et refusionsansvar – og hvordan bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område får konkret betydning i sådanne sager. Med udgangspunkt i bl.a. gældende lovgivning, lovforarbejder, ministersvar, principielle domme og principmeddelelser får du indblik i, hvordan reglerne om mellemkommunal refusion fortolkes og anvendes i praksis.

Hvidbogen er et uundværligt opslagsværk for sagsbehandlere, jurister og ledere, der arbejder med det sociale område og har ansvar for kommunernes indbyrdes økonomiske relationer (mellemkommunale forhold). Den giver dig mulighed for hurtigt at orientere dig i det relevante materiale – og dermed danne et solidt grundlag for at vurdere sagerne.

Vi håber, at hvidbogen kan blive et værdifuldt redskab i dit daglige arbejde.

Du er altid velkommen til at kontakte Bo, hvis du vil vide mere eller ønsker rådgivning og sparring i konkrete sager.

Vi håber, at du vil få glæde af hvidbogen, som du kan finde her.

Forfatter

Bo Juul Jensen

Director, advokat (L)

Janne Bach Stisen

Advokatfuldmægtig