Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en ny vejledning om kommunikation i brancheforeninger og konkurrencereglerne. Vejledningen giver råd om, hvilke muligheder og begrænsninger konkurrencereglerne medfører for brancheforeningers kommunikation og medlemsaktiviteter.
Den nye vejledning erstatter styrelsens vejledning på området fra 2014 og er opdateret med ny retspraksis, eksempler og er tilpasset Europa-Kommissionens retningslinjer. Her giver vi først et overblik over konkurrencereglernes betydning for brancheforeninger og deres medlemmer, og derefter gennemgår vi den nye vejledning og de væsentlige ændringer.
Konkurrencereglernes betydning i brancheforeninger
Brancheforeninger er ofte en vigtig brancheaktør, som formidler viden og varetager medlemmernes interesser. Samtidig er medlemmerne typisk indbyrdes konkurrenter, som skal overholde konkurrencereglerne, når de interagerer med hinanden – både i brancheforeningen og i øvrigt. Det samme gælder, når brancheforeningen deler viden medlemmerne imellem eller er vært for arrangementer, hvor medlemmerne deltager.
Da brancheforeningsaktiviteter ofte indebærer dialog og udveksling af viden mellem konkurrenter, er der en øget risiko for at overtræde konkurrencereglerne. En overtrædelse af konkurrencereglerne er alvorlig og kan i sidste ende medføre bøder for både brancheforeningen og medlemsvirksomhederne – og i de mest alvorlige tilfælde fængselsstraf.
Det betyder ikke, at brancheforeninger ikke kan spille en central rolle i vidensformidling, branchearrangementer og interessevaretagelse. Men det kræver, at brancheforeninger og involverede medlemsrepræsentanter kender de konkurrenceregler, der gælder.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning for brancheforeninger
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning har til formål at hjælpe brancheforeninger og deres medlemmer med at navigere sikkert inden for konkurrencereglerne samt udbrede kendskabet til faldgruber.
Hovedbudskabet i vejledningen er, at kommunikation om særligt priser, produktion, salg eller omkostninger kan medføre koordinering eller ensretning af medlemmernes adfærd på markedet i strid med konkurrencereglerne.
Vejledningen fungerer som et praktisk redskab for brancheforeninger og deres medlemsvirksomheder, der beskriver de generelle rammer for kommunikation i brancheforeninger og konkurrencereglernes anvendelse på en række områder, som er væsentlige i brancheforeninger:
- Anbefalinger og vejledninger
- Kalkulationsværktøjer
- Prognoser
- Medlemsoplysninger og statistik
- Prisportaler
- Standardvilkår
- Møder.
Inden for hvert område gives konkrete eksempler på lovlig og ulovlig adfærd.
Ny vejledning om samarbejde om bæredygtighed
Den største ændring i den nye vejledning er, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sætter ord på, hvordan man på brancheniveau lovligt kan samarbejde om bæredygtighed på baggrund af Europa-Kommissionens retningslinjer på området.
Generelt fastslås det, at konkurrencereglerne også gælder, når en brancheforening kommunikerer om bæredygtighed. Som udgangspunkt er kommunikationen tilladt, så længe den ikke påvirker væsentlige konkurrenceparametre som pris, kvalitet, udvalg og innovation. Hvis kommunikationen derimod påvirker disse parametre, skal lovligheden vurderes konkret. En brancheforening kan fx lovligt gennemføre oplysningskampagner rettet mod hele branchen eller initiativer, der øger kundernes bevidsthed om miljøpåvirkningen.
Derudover forholder vejledningen sig til, hvordan branchestandarder for bæredygtighed er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Bæredygtighedsstandarder, fx inden for klima og miljø, minder om andre branchefastsatte standarder, men har særlige karakteristika, da de ofte indeholder minimumskrav, som giver adgang til et mærke eller logo, når de opfyldes.
Bæredygtighedsstandarder er typisk lovlige og uproblematiske, hvis udviklingsprocessen er transparant og åben for alle, og hvis deltagelsen er frivillig og ikke-diskriminerende. Samtidig kan arbejdet med bæredygtighedsstandarder indebære risici, hvis de fx fører til priskoordinering, hæmmer innovation eller udelukker bestemte virksomheder. Det er fx ulovligt, hvis en brancheforening fastsætter, hvordan øgede omkostninger ved standarden skal indregnes i prisen, eller hvis medlemmerne fastsætter en fælles pris for produkter omfattet af standarden.