I denne artikel ser vi på nogle af de væsentligste tiltag, som er iværksat på europæisk og nationalt plan, og vi tager et blik på ny praksis på området.
Nyheden fra 2020 om PFAS-forurening i oksekød fra en kogræsserforening i Korsør blev starten på en omfattende proces med kildeopsporing, undersøgelse og kortlægning af PFAS i mennesker, dyr, natur, vandløb og meget mere, der i dag fortsat kan betragtes som igangværende. Udfordringen med PFAS kalder på indsats fra myndighedernes side, hvilket har medført, at en række forskellige tiltag er blevet iværksat.
National handlingsplan for PFAS
Et samlet Folketing har i maj 2024 indgået aftale om en national handlingsplan for PFAS for årene 2024-2027 med det formål at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Handlingsplanen repræsenterer den første fase i indsatsen mod PFAS, og planen rammer bredt med fokus på PFAS i bl.a. tekstil, jord og drikkevand.
I handlingsplanen afsætter Folketinget en tilskudspulje på 110 mio. kr., som vandforsyningerne kan anvende til beskyttelse af borgernes drikkevand mod PFAS, i de områder hvor der er opstået et behov herfor. Det kan fx være ved rensning af drikkevand, etablering af nye forsyningsledninger og boringer på lokaliteter, der rammes uforholdsmæssigt hårdt med trussel om voldsomme forhøjelser af forbrugsafgifter.
I handlingsplanen afsættes yderligere en pulje på 100 mio. kr. til oprensning af de punktkilder, hvor jord- og grundvandsforureninger med PFAS udgør en risiko for bl.a. drikkevand og overfladevand med henblik på at begrænse spredningen af PFAS til miljøet.Der foreligger ingen nærmere forklaring på fastsættelsen af beløbsrammerne, som for jordforureningens vedkommende skal holdes op mod den spektakulære registrering af over 15.000 forurenede lokaliteter.
Endelig kan det fremhæves, at det ifølge handlingsplanen er forventningen, at der i Danmark vil blive indført et nationalt forbud med PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. Bekendtgørelsen med forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025, idet der dog ventes at være en overgangsperiode på et år, hvorefter forbuddet gælder fra 1. juli 2026.
Nye miljøkvalitetskrav for PFAS på vej?
EU-Kommissionen fremsatte tilbage i oktober 2022 forslag til ændring af grundvandsdirektivet og direktiv om miljøkvalitetskrav, samt konsekvensændringer i vandrammedirektivet. Formålet var blandt andet at opdatere eksisterende miljøkvalitetskrav for PFAS-stoffer, herunder ved tilføjelse af miljøkvalitetskrav for sum af 24 PFAS-stoffer i overfladevand og grundvand. Ændringerne vil indebære en skærpelse af eksisterende krav.
Direktiverne, der foreslås ændret, er i dansk ret primært implementeret ved bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål (bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023) og overvågningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 792 af 12. juni 2023), og forslagets vedtagelse vil derfor forventeligt indebære ændringer af disse bekendtgørelser.
Forhandlingerne i EU foregår efter det oplyste lige nu, men der foreligger i skrivende stund ikke oplysninger om, hvornår de nye miljøkvalitetskrav for PFAS vil blive vedtaget. Vi følger forslaget tæt og udsender opdatering, når der er nyt.
Status på Danmarks forslag om anvendelsesbegrænsning af PFAS i EU
I januar 2023 indsendte Danmark sammen med fire øvrige lande et forslag om begrænsning i anvendelsen af PFAS i EU. Forslaget er det mest omfattende forslag til begrænsning af kemikalier i EU nogensinde.
Forslaget har været igennem en høring, og Det Europæiske Kemikalieagenturs videnskabelige udvalg for risikovurdering og socioøkonomisk analyse (RAC og SEAC) foretager nu en evaluering af det forslåede forbud sammen med de indkomne høringssvar.
Færdigbehandlingen af forslaget vil tage tid, og der er fortsat udsigt til en længere proces, førend forslaget vil få betydning for dansk ret.
Nye bekendtgørelser om PFAS
Den 1. januar 2024 trådte tre nye bekendtgørelser om PFAS i kraft.
PFAS-stoffet, PFOS, har været forbudt i brandslukningsskum siden 2011, men ved bekendtgørelse nr. 1360 af 27. november 2023, blev dette forbud ændret, således at import, salg og anvendelse af brandslukningsskum med PFAS i en koncentration på mere end 1 ppm (mg/kg) er forbudt.
Derudover blev der ved bekendtgørelse nr. 1386 af 29. november 2023 vedtaget en supplering til Fødevarestyrelsens administrationsgrundlag for håndtering af fødevareproducerende dyr, der er forurenet med PFAS i niveauer, der kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden. Bekendtgørelsen indeholder rammer for prøvetagning, analyser og udgifter forbundet hermed, samt hvornår Fødevarestyrelsen pålægger en besætning offentligt tilsyn.
Ved vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 1385 af 29. november 2023 er der i lyset af konstateringen af flere PFAS-forurenende lokaliteter givet mulighed for, at der – med restriktion mod fødevareanvendelse – kan meddeles tilladelse til, at fødevareproducerende dyr kan afgræsse på områder med særlige naturbeskyttelseshensyn, der er forurenet i en sådan grad, at det ellers kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden.
Ny praksis om undersøgelse og oprensning af PFAS
I en tidligere udgave af Ret & Indsigt (01/2022) berørte vi nogle af de juridiske udfordringer, som miljømyndighederne står over for i forhold til håndteringen af PFAS-forureninger.
Nogle af de udfordringer har været genstand for prøve i en ny sag hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, som blev afgjort 31. maj 2024 (sagsnummer 22/08894).
I sagen stadfæstede nævnet et påbud om undersøgelse af PFAS-forurening i jord og grundvand på en brandøvelsesplads på en flyvestation, der havde været anvendt fra 1988 til 2020, bl.a. ud fra den betragtning, at forureningsundersøgelser ikke kan anses for disproportionale i forhold til de risici, som den konstaterede forurening indebærer, herunder set i forhold til forureningsomfanget, der ikke alene påvirker grundvandsforholdene lokalt.
Nævnet behandlede i sagen også de i påbuddet fastsatte frister for forureningsundersøgelsen og udtalte, at en frist på tre måneder til udarbejdelse af undersøgelsesoplæg med tidsplan for undersøgelsens gennemførelse ikke var at anse for urimeligt, men at perioden for udførelse af undersøgelser imidlertid måtte forventes at være mindst 6-12 måneder, da en sådan tillige måtte tilpasses indholdet af det pågældende undersøgelsesoplæg, ligesom hensynet til driften af flyvestationen skulle inddrages.
Nævnet var desuden af den opfattelse, at en frist på fire måneder fra undersøgelsernes afslutning til udarbejdelse af et eller flere forslag til forureningsfjernelse (afværgekatalog) måtte anses for tilstrækkeligt.
Relevant at fremhæve er i øvrigt nævnets udtalelse om et eventuelt senere oprensningspåbud. Nævnet bemærker således, at det forhold, at der ved en eventuel efterfølgende oprensning (uundgåeligt) også fjernes forurening, der stammer fra en anden brandøvelsesplads på flyvestationen, der har være anvendt før 1988, ikke udgør en hindring for udstedelse af oprensningspåbud.