Flere undersøgelser viser, at offentligt ansatte i udbredt grad oplever, at de ikke kan ytre sig på egne vegne om kritisable forhold på deres arbejdsplads uden frygt for, at det kan få negative konsekvenser for dem i deres ansættelsesforhold. Nogle beretter endda om at have fået direkte instruks fra deres arbejdsgiver om ikke at ytre sig om forhold som fx dårlig ledelse eller omsorgssvigt på arbejdspladsen.
Der er også talrige eksempler i praksis, der illustrerer, at offentligt ansatte risikerer at blive sanktioneret, når de ytrer sig kritisk om forhold på deres arbejdsplads. For arbejdsgiveren har det dog ofte ikke nævneværdige (økonomiske) konsekvenser at krænke den ansattes ytringsfrihed. Arbejdsgiveren risikerer fx at få kritik fra Folketingets Ombudsmand, men mødes kun sjældent af en økonomisk sanktion.
Kvalificerer den offentlige debat
Offentligt ansatte har i sagens natur værdifulde erfaringer fra deres daglige arbejde. En kvalificeret offentlig debat om den offentlige sektor er derfor afhængig af de offentligt ansattes bidrag. Disse bidrag understøtter ikke alene, at politiske beslutninger træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, de er også afgørende for et velfungerende demokrati.
Fra politisk side er det derfor vurderet bekymrende, hvis offentligt ansatte afholder sig fra at ytre sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads, og hvis de risikerer at blive sanktioneret, når de gør det.
Ny lov skal skabe overblik
En grundlæggende forudsætning for, at offentligt ansattes ytringsfrihed gælder i praksis, er viden om reglerne. I april 2024 indgik regeringen og DF derfor en politisk aftale om at lovfæste reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed i en ny lov.
Forslaget til den nye lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (lovforslag nr. L 144) blev fremsat af justitsministeren i februar 2025. Lovforslaget indeholder et overblik over de regler og den praksis, der danner de hidtidige rammer for offentligt ansattes ytringsfrihed. Formålet med loven er herudover at sende et politisk signal om, at offentligt ansatte har ret til at gøre brug af deres ytringsfrihed.
Loven forventes at træde i kraft 1. juli 2025. Som supplement til loven forventes det også, at Justitsministeriet opdaterer den eksisterende vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2016.
Den foreslåede ordning
Lovforslaget lovfæster de hidtil ulovfæstede regler om offentligt ansattes ret til at ytre sig på egne vegne, og der er med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer i offentligt ansattes ytringsfrihed, i forhold til de rettigheder offentligt ansatte har efter gældende ret.
Udgangspunktet er således, at en offentligt ansat, som ytrer sig på egne vegne, ikke må blive afskediget, degraderet eller mødt af andre negative ansættelsesretlige konsekvenser som følge af sin ytring.
Dette udgangspunkt fraviges, hvis den ansatte overtræder sin tavshedspligt, siger noget freds- eller ærekrænkende, eller hvis ytringen er fremsat i urimelig grov form eller indeholder åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold. Udgangspunktet fraviges også, hvis hensynet til myndighedens eller institutionens mv. interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det.
Så længe en offentligt ansat udtaler sig på egne vegne og i generelle vendinger, har offentligt ansatte således en udstrakt ytringsfrihed – også når det gælder fx kritisable forhold på den ansattes arbejdsplads.
Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, herunder fx hvornår ytringer er fremsat i urimelig grov form, skal efter vedtagelsen af loven fortsat fastlægges efter de kriterier, der er blevet udviklet gennem bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og praksis fra det fagretlige system.
Hvem bliver omfattet af loven?
Lovens anvendelsesområde vil flugte med forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, nr. 1-2, samt offentlighedslovens §§ 2 og 3, stk. 1, nr. 1 og 2. Lovens afgrænsning skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det betyder, at loven vil gælde for ansatte ved alle dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, som udøves af 1) selvejende institutioner, fonde mv., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Denne afgrænsning indebærer, at loven som klart udgangspunkt ikke vil finde anvendelse for privatansatte. Det gælder også for privatansatte vikarer, der udfører arbejde for de myndigheder, institutioner mv., som er omfattet af loven.
Institutioner, foreninger og selskaber mv., der er organiseret på privatretligt grundlag, er som udgangspunkt således ikke omfattet, uanset om den virksomhed, der udøves, kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder. Det gælder også, hvor der er tale om et selskab, hvor staten som fx aktionær eller lignende ejer fx 100 pct. af selskabet.
Der gælder det samme, hvor private foreninger, institutioner, selskaber mv. udfører opgaver for det offentlige i medfør af bestemmelser i lov eller efter aftale, herunder hvis virksomheden hviler på en udlicitering fra det offentlige.
Der vil dog på det sociale område kunne være institutioner, hvor fx en kommune gennem tilsyn og driftsoverenskomst har så stor indflydelse, og aktiviteten er så tæt reguleret, at institutionen er omfattet af loven. Den usikkerhed, der måtte være om, hvorvidt en institution er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, får derved en refleksvirkning, i forhold til om de på institutionens ansatte har en ytringsfrihed svarende til den, der gælder offentligt ansatte.
Sanktioner?
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om sanktioner, hvis en arbejdsgiver krænker sin ansattes ytringsfrihed. Det har ellers været debatteret, om lovforslaget skulle suppleres med sanktionsbestemmelse i form af godtgørelse efter principperne fra diskriminationslovgivningen ud fra en betragtning om, at udsigten til en økonomisk sanktion kunne motivere arbejdsgivere til at efterleve reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed i praksis.
Opfølgning på lovfæstelsens effekt
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Justitsministeriet forventes at drøfte lovfæstelsens betydning i praksis med arbejdsmarkedets parter cirka tre år efter lovens ikrafttræden.