Nogle personer kan grundet deres helbred have svært ved at træffe beslutninger om personlige eller økonomiske forhold. Der kan derfor opstå et behov for at iværksætte et værgemål, hvilket kort sagt indebærer, at en værge bliver beskikket til at handle på den pågældende persons vegne.
Hvordan iværksættes et værgemål?
Det følger af værgemålslovens § 16, at bl.a. den pågældende selv, dennes ægtefælle, børn, forældre eller en kommune kan anmode Familieretshuset om værgemål. Værgemålet kan omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller begge dele, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3.
Et værgemål efter § 5 medfører ikke, at den, der er under værgemål, får frataget den retlige handleevne. Det betyder, at den, der er under værgemål, fortsat godt – i det omfang dette rent faktisk er muligt for den pågældende trods fx svækket helbred eller lignende – kan disponere over sin formue/indgå retshandler.
Derfor kan en person efter værgemålslovens § 6 også helt eller delvist få frataget den retlige handleevne, hvis det er nødvendigt for at undgå, at fx den pågældendes økonomiske interesser udsættes for fare for at forringes væsentligt eller for at hindre økonomisk udnyttelse, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.
Det følger af værgemålslovens § 17, stk. 1, at det kun er domstolene, der helt eller delvist kan fratage en person den retlige handleevne.
Hvornår er det relevant at få en værge?
Der kan iværksættes værgemål for den, som af nærmere bestemte helbredsmæssige årsager er ude af stand til at varetage sine anliggender (værgemålslovens § 5).
Overordnet set er der tre kriterier for etablering af et værgemål:
- Der skal først og fremmest være et retligt behov, hvilket betyder, at borgeren skal være ude af stand til at varetage sine anliggender. Ved denne vurdering må borgerens situation (evne) ses i forhold til de beslutninger, der kræves af den pågældende.
- For det andet skal der være et medicinsk behov. Dette behov opstår fx, hvis borgeren lider af en sindssygdom, herunder svær demens. Svær demens dækker ikke udelukkende aldersbetinget demens, men kan være flere variationer af demens. Kriteriet omfatter også andre former for alvorligt svækket helbred, herunder hjerneblødninger, hjernesvind eller andre former for hjerneskade. Alvorligt alkohol- eller narkotikamisbrug kan i enkelte tilfælde ligeledes falde ind under det medicinske kriterie.
- For det tredje skal der være et konkret behov. Der skal foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder der er behov for en værge til at varetage økonomiske og/eller personlige forhold. Værgemålet må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det er i den forbindelse muligt at tidsbegrænse værgemålet, så det ikke går ud over, hvad der må anses for rimeligt og nødvendigt.
Begrænsning til økonomiske eller personlige forhold
Adgangen til at begrænse et værgemål giver mulighed for individuelle værgemålsordninger, der kan tilpasses borgerens konkrete behov. Værgemålet kan i den forbindelse indskrænkes til kun at angå bestemte økonomiske forhold, fx fast ejendom, en aktieportefølje eller lignende.
Det personlige værgemål kan tilsvarende indskrænkes, så det ikke omfatter alle personlige forhold, men kun bestemte anliggender eller spørgsmål, herunder fx flytning til plejehjem.
Opmærksomhedspunkter
I sager om iværksættelse af værgemål er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal rigtigt meget til for at være omfattet af kriterierne i værgemålslovens § 5, stk. 1. Det er indgribende at være underlagt værgemål – særligt i de tilfælde, hvor en borger ikke selv mener, at det er nødvendigt. Det kan herudover være vanskeligt at vurdere, om der er behov for at indsætte en værge, i tilfælde hvor borgeren har pårørende, som hjælper til.
I en nylig sag om iværksættelse af værgemål for en kvinde med Alzheimers demens kom Vestre Landsret frem til, at der ikke kunne iværksættes et værgemål, da landsretten vurderede, at kvinden ikke var omfattet af værgemålslovens § 5. Det var kvindens demenskoordinator i kommunen, der havde søgt om værgemål. Værgemålet skulle omfatte både økonomiske og personlige anliggender med enkelte indskrænkninger. Kvinden kunne ikke sørge for personlig pleje eller mad til sig selv. Kvinden var ligeledes afhængig af besøg fra hjemmeplejen døgnet rundt.
Vestre Landsret lagde til grund, at kvinden havde en pårørende, som hjalp med at lave mad, og som administrerede økonomien. Vedkommende var imidlertid i perioder plaget af alkoholisme, men dette ændrede ikke Vestre Landsrets vurdering. Vestre Landsret fandt endvidere, at kvindens lægeerklæring – som bevidnede om sindssygdom i form af svær demens – ikke var tilstrækkelig til i sig selv at opfylde kriterierne i værgemålslovens § 5, stk. 1.
Dommen er et eksempel på, hvor meget der skal til, før en person er omfattet af kriterierne i værgemålslovens § 5.
Kan værgemålet ophøre?
En beskikkelse som værge er ikke nødvendigvis permanent og kan i visse situationer ophøre, fx hvis stillingen misbruges, eller hvis værgen viser sig at være uegnet til hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål. Dette følger af værgemålslovens § 12.
Medierne har på det seneste omtalt flere tilfælde, hvor værger har misbrugt deres værgemål ved eksempelvis at hæve store honorarer fra en konto tilhørende den, der er under værgemål. Justitsministeren fremsatte 11. april 2025 et lovforslag, hvor det bl.a. er intentionen at bidrage til at løse udfordringerne på værgemålsområdet, så risikoen for misbrug mindskes (lovforslag nr. L 199: Forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service). Lovforslaget, der ventes at træde i kraft 1. juli 2025, indeholder bl.a. forslag om en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt person kan varetage, samt krav om at formuen, hvis varetagelsen heraf er under værgemål, skal anvendes til gavn for ejeren (den der er under værgemål).