Bliv opdateret på de nyeste udbudskendelser, når Hortens eksperter i udbudsret gennemgår månedens kendelser.
Udbudsretten udvikles konstant – ikke mindst i kraft af de kendelser, som afsiges af Klagenævnet for Udbud.
I løbet af en halv time behandler vi den forgangne måneds udbudskendelser; faktum, udfald og perspektivering. Vi inviterer også ind imellem gæster, som har særlig indsigt i de kendelser, der er afsagt.
Når tiden tillader det, inddrager vi de øvrige nyheder fra udbudsrettens fantastiske kringelkroge.
Webinarserien er for alle, som beskæftiger sig med udbud, både som ordregiver og tilbudsgiver.