Kurset giver en introduktion til den nye (og komplekse) AI-forordning, og hvordan samspillet med reglerne i GDPR fungerer i praksis. Det henvender sig til dig, der arbejder og/eller har en interesse for databeskyttelse og kunstig intelligens.

Vi fokuserer på en teoretisk gennemgang af udvalgte dele af AI-forordningen med særlig vægt på forståelsen af nøglebegreber og definitioner.
Du vil få en gennemgang af rolle- og ansvarsfordelingen i AI-forordningen og paralleller til GDPR. Undervejs får du viden om, hvilke compliance-tilgange fra GDPR, der kan genbruges i arbejdet med AI-forordningen, og hvilke væsentlige forskelle man skal have for øje for at få en forståelse for krydsfeltet mellem GDPR og AI-forordningen.

Målsætning: Du vil gå derfra med et solidt fundament til at forstå, hvordan de to regelsæt henholdsvis overlapper og adskiller sig, så du bedre kan navigere i begge regelværk.

Målgruppe

Jurister, compliance-ansvarlige

Praktisk information

Forplejning

Til frokost vil der være små hjemmelavet sandwich/sliders.

Video og billeder

Vi gør opmærksom på, at der kan blive taget situationsbilleder og optaget video under arrangementet, som kan blive brugt i markedsføringsøjemed.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på event@horten.dk.

Oplægsholdere

Anne Baandrup

Partner, advokat

Emilie Loiborg

Director, advokat