Forsyningstilsynet har truffet en afgørelse om lovligheden af et koncerninternt lån til en varmeforsyningsvirksomhed.
Det følger af afgørelsen, at varmeforsyningsvirksomheder kun må låne fra moderselskabet eller andre selskaber i koncernen, hvis forsyningen har et likviditetsbehov og ikke betaler mere end en markedsmæssig rente.
Forsyningstilsynets vurdering af interne lån
Den konkrete sag vedrører en koncern med både regulerede aktiviteter, såsom varmeforsyning, og kommercielle aktiviteter. Koncernens varmeproduktionsselskab havde et stående lån hos moderselskabet.
Varmeforsyninger er underlagt prisregulering. Varmepriserne skal være rimelige, og i priserne må der alene indregnes nødvendige omkostninger.
Det følger af Forsyningstilsynets praksis, at finansieringsomkostninger som følge af et selskabs lånoptagelse som udgangspunkt alene kan være nødvendige omkostninger, hvis lånoptagelsen var nødvendig for at finansiere varmeaktiviteter.
I denne sag var det tilsynets vurdering, at det ikke havde været nødvendigt at opretholde et lån hos moderselskabet for at finansiere selskabets varmeaktiviteter. Der var overfinansiering i en grad, der ifølge tilsynet klart oversteg et sædvanligt behov for opretholdelse af en effektiv varmedrift.
Forsyningstilsynet afgjorde derfor, at renterne betalt til moderselskabet ikke var indregningsberettigede i varmeprisen og skulle tilbageføres til varmeforbrugerne.
Selve renteniveauet blev ikke vurderet i sagen, idet hele rentebeløbet skulle tilbageføres til varmeforbrugerne, da lånet ikke var nødvendigt. Forsyningstilsynet har dog også praksis for at vurdere, om den betalte rente på nødvendige lån er markedsmæssig.
Nye regler om koncerninterne aftaler
Fra 2025 gælder der nye regler om markedsmæssighed for varmeforsyninger. Lignende regler var allerede gældende for vandselskaber og elforsyningsvirksomheder.
Varmeforsyningers aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber skal indgås skriftligt og på markedsmæssige vilkår, og priserne skal fastsættes på en måde, der afspejler markedsforholdene.
Varmeforsyninger skal dokumentere, at der er anvendt en anerkendt prisfastsættelsesmetode inden for rammerne af OECD’s Guidelines for Transfer Pricing og Skatteforvaltningens juridiske vejledning. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. Aftaler, der overstiger 250.000 kr. i det pågældende år, er underlagt omfattende dokumentationskrav.
Hvert år inden 1. juli skal varmeforsyninger sende en oversigt til Forsyningstilsynet over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber, der var gældende i det foregående kalenderår. Oversigten skal indeholde oplysninger om aftalens parter, aftalens genstand og kontraktsum. Varmeforsyningen skal også offentliggøre oversigten på hjemmesiden.
Forsyningstilsynet har fået flere kompetencer til at føre tilsyn med koncerninterne aftaler. Tilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris, hvis det vurderes, at en aftale ikke er indgået på markedsmæssige vilkår. I så fald vil varmeforsyningen maksimalt kunne indregne denne fastsatte markedspris i varmepriserne.