PFAS-lokaliteter og den kommunale handlepligt - mens vi venter?

Danmark har intensiveret sin indsats mod PFAS de seneste år. Der er blevet indført flere forbud mod anvendelse af PFAS, en handlingsplan mod PFAS er blevet vedtaget, forskningsprojekter er igangsat, og forskellige arbejdsgrupper er nedsat for at tilvejebringe et grundlag for relevante tiltag.

Seneste nyt inden for reguleringsområdet er, at der i EU er indgået en foreløbig aftale om en legetøjsforordning, der helt overordnet indfører et forbud mod bevidst anvendelse af PFAS i legetøj. Aftalen afventer lige nu formel godkendelse i EU, men det må forventes, at et sådant forbud inden for kort tid vil være gældende i Danmark.

Udfordring med håndtering af PFAS-forurenet jord

Det er senest estimeret, at der i løbet af de næste 10 år vil fremkomme mellem 150.000 og 500.0000 tons jord med PFAS over jordkvalitetskriteriet i Danmark. Men der er ifølge Miljøstyrelsens kortlægning af PFAS-forurenet jord endnu ikke fundet kapacitet til at bortskaffe, opbevare eller behandle denne jord (Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 2299, marts 2025).

Der er kun begrænsede muligheder for midlertidig opbevaring af PFAS-forurenet jord, bl.a. på grund af den videnskabelige usikkerhed, der omgiver PFAS og de potentielle skadevirkninger af PFAS. Selvom der på den ene side arbejdes på at kunne opbevare PFAS-forurenet jord under jordkvalitetskriteriet, er der på den anden side stadig stor usikkerhed forbundet med at anvende jorden til nyttiggørelse – særligt i lyset af at jordkvalitetskriteriet kan blive skærpet yderligere. Lynetteholmen er os bekendt for tiden den eneste modtager af PFAS-forurenet jord under jordkvalitetskriteriet til nyttiggørelse.

Derfor peger Miljøstyrelsens Miljøprojekt også på, at udfordringerne med bortskaffelsen af PFAS-forurenet jord forventeligt er en af årsag­erne til, at der i Danmark ikke er sket bortskaffelse af mere jord.

Bl.a. af denne årsag har Miljøstyrel­sen igangsat et projekt, som har til formål at udvikle forslag til en handelsstrategi for PFAS på jordområdet. Strategien forventes at udkomme i løbet af 2025.

Bygge- og anlægsarbejder på PFAS-forurenede grunde – mens vi venter

Ventetiden kan give og giver store udfordringer, hvis man ønsker at udføre bygge- og anlægsarbejde på en grund, hvor der er konstateret PFAS i jorden. Særligt når der ikke er let adgang til at komme af med den PFAS-forurenede jord. Den danske Videnstaskforce for PFAS, som blev nedsat i 2023, peger på, at rensning af jord på stedet eller på anlæg må have første prioritet ved håndtering af PFAS. Efterspørgslen efter sådanne myndighedsgodkendte in situ-løsninger er påtrængende.

Det konkrete behov for indsats kompliceres ofte af, at forekomsten af PFAS enten kan skyldes en specifik aktivitet eller forekommer i et lavere diffust niveau.
Uanset vanskeligheden ved at komme af med PFAS-forurenet jord eller omkostningerne ved at rense jorden, er det afgørende for kommunen som miljømyndighed, at der foretages en grundig teknisk og juridisk undersøgelse af muligheden for at give påbud om undersøgelse og oprensning af den pågældende forurening. Det være sig efter jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, alt afhængig af hvornår forureningen er sket. Denne sagsbehandlingskrævende undersøgelse kan være afgørende for, at bygge- og anlægsarbejderne kan blive iværksat, men også for at den forestående jorddisponering foregår lovligt og hensigtsmæssigt.

En manglende undersøgelse af en påbudsadgang kan resultere i myndighedspassivitet, som i sidste ende kan indebære, at kommunen fortaber retten til at udstede påbud om undersøgelse eller oprensning.