Den 20. april 2022 inviterede vi til eventen "Horten Discover: Agenda 22" med fokus på fremtidens bæredygtige virksomhed. På scenen var tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard, CEO i Coop Kræn Østergaard Nielsen, Head of Sustainability i Axcel Sarah Hempel og CEO i Green Hydrogen Systems Sebastian Koks Andreassen. De fire eksperter satte fra hver deres ståsted fokus på nogle af virksomhedernes centrale udfordringer - og hvorfor alle virksomheder bør tage handling her og nu.
Kræn Østergaard Nielsen, CEO i Coop: "Mit vigtigste budskab er, at vi som Danmark har en mulighed, men også en forpligtelse, til at vise resten af verden – at være foregangsland for en grøn og bæredygtig omstilling i en koalition mellem forbrugere, virksomheder og det offentlige."
Connie Hedegaard, bestyrelsesformand og tidligere EU-kommissær: "Vi skal fra målsætninger og ambitioner og fine intentioner til konkret handling, og det haster. Hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg, at Putin og Putins krig har givet os det sidste skub."
Se highlights fra Horten Discover: Agenda 22