Forsyningstilsynet har udgivet en ny vejledning, der skal hjælpe kommunerne med at overholde reglerne om opkrævning af markedspriser for indsamling af erhvervsaffald. I denne artikel gennemgår vi vejledningens indhold.

Tilbage i februar skrev vi en artikel om Forsyningstilsynets undersøgelse, der viste, at alle de undersøgte kommuner havde udfordringer med at efterleve de nye regler om opkrævning af markedspriser for indsamling af visse typer erhvervsaffald. På den baggrund har Forsyningstilsynet nu udgivet en ny vejledning, der skal hjælpe kommunerne med at efterleve reglerne. I denne artikel ser vi nærmere på indholdet af vejledningen.

Kommunal indsamling af erhvervsaffald og opkrævning af markedspris

Som en undtagelse fra hovedreglen om, at erhvervsaffald skal håndteres af private aktører, har kommunerne siden 1. januar 2023 kunnet tilbyde indsamling af husholdningslignende erhvervsaffald, affald produceret på øer uden fast broforbindelse og forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Det følger i den forbindelse af miljøbeskyttelseslovens § 48 a, at kommunerne skal fastsætte og opkræve en pris svarende til markedsprisen for den kommunale indsamling, hvis kommunerne vælger at tilbyde en sådan. Hensynet er at undgå konkurrenceforvridning. Denne regel er en del af en generel tendens, hvor affaldsområdet ønskes konkurrenceudsat fra politisk side. Fremover vil blandt andet kommuners tilbud om indsamling af batterier også skulle ske til markedspris. Dette vil vi afdække i en kommende artikel.

Krav, som kommunerne har sværest ved at opfylde

Forsyningstilsynets undersøgelse viste, at kommunerne primært havde problemer med at overholde følgende krav:

  1. Manglende fastsættelse og opkrævning af en pris svarende til markedsprisen
  2. At markedsprisen ikke er fastsat, så der sikres fuld dækning af omkostningerne ved indsamling
  3. At føre særskilte regnskaber for hver enkelt affaldsordning, som tilbydes til markedspris
  4. Manglende overførsel af overskud tilbage til det skattefinansierede område.

Kommunerne kan ved fastsættelse af markedspriserne vælge mellem to metoder.

Den nye vejledning er her helt central, idet den i afsnit 4 belyser de fælles krav, der efter begge metoder er til kommunernes markedsprisordninger. Det gøres primært ved at henvise til de relevante bestemmelser i affaldsaktørbekendtgørelsen.

Den nye vejledning

I forhold til krav nr. 1 fremhæver vejledningen, at den fastsatte markedspris skal fremgå af kommunens gebyrblad for hver tilbudt ordning, som de vælger at tilbyde til erhvervslivet. Gebyrbladet skal godkendes af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Vejledningen fremhæver i forhold til krav nr. 2, at omkostninger omfatter både direkte og indirekte omkostninger. Hvis kommunerne tilbyder erhvervslivet at være omfattet af en indsamlingsordning, der også omfatter husholdninger, skal omkostningerne fordeles på henholdsvis husholdninger og virksomheder i overensstemmelse med de omkostninger til håndtering, som de hver især giver anledning til. Det skal gøres forholdsmæssigt med udgangspunkt i affaldsmængder og affaldstyper, hvis/når det ikke er muligt at lave en fyldestgørende fordeling. Der skal i den forbindelse tages højde for indtægter forbundet med producentansvar for emballageaffald, så virksomhederne ikke betaler dobbelt.

I forhold til krav nr. 3 om særskilte regnskaber fremhæver vejledningen, at kravet blandt andet indebærer, at der føres et særskilt regnskab for hver tilbudt markedsprisordning – herunder for indsamlingsordninger og behandlingsordninger. Omkostninger til forrentning af egenkapital og et rimeligt overskud skal kunne opgøres særskilt, og kommunerne skal sikre, at omkostninger til administration er indeholdt i prisen.

Forsyningstilsynet fremhæver i vejledningen, at det ikke specifikt fremgår af forarbejderne til miljøbeskyttelseslovens § 48 a, hvordan et overskud skal tilbageføres til det skattefinansierede område i henhold til krav nr. 4. Kravet er indsat for undgå krydssubsidiering. Det overskud, der opnås, må således ikke benyttes til at finansiere omkostningerne for husholdninger eller andre affaldsordninger, der skal hvile i sig selv. Forsyningstilsynet fremhæver, at man ikke vil gå dybere ned i de enkelte metoder i fremtidige tilsyn.

Hortens bemærkninger

Den nye vejledning er et udtryk for, at Forsyningstilsynet anerkender, at det er komplekse krav, som kommunerne er underlagt, hvis de vælger at tilbyde indsamlings- og behandlingsordninger. Hvis kommunerne vælger at udfylde indsamlingsrollen på affaldsområdet, er det imidlertid en øvelse, som kommunerne vil skulle foretage på flere områder i fremtiden. Det gælder blandt andet også de nye regler om indsamling af batterier, som følger batteriforordningens udvidet producentansvar.

Hortens miljøgruppe holder sig opdateret på affaldsområdet, som er i rivende udvikling. Kommuner, virksomheder og kollektivordninger er velkomne til at kontakte os, hvis man har spørgsmål til fastsættelse af markedspriser og de kommunale tilbud om affaldsindsamling.

Læs vejledningen her

Kontakt

Henriette Soja

Partner, advokat (H)

Julie Ingemann Pedersen

Advokat

Rasmus Brender

Advokatfuldmægtig