Vi er glade for at meddele, at Anne Baandrup, der er ekspert inden for GDPR/data privacy, indtrådte i partnerkredsen i Horten pr. 1. februar 2024.

Anne Baandrup har solid erfaring med databeskyttelsesret fra TDC og Nuuday, hvor hun har været Head of GDPR & Compliance og Data Protection Officer (DPO). Hun har også haft en hovedrolle i implementering af GDPR, Enterprise Risk Management og Regulatory Compliance i de to selskaber.

"Anne har både en stor indsigt i GDPR og praktisk erfaring med, hvordan det kan sættes i system og anvendes ude i en virksomhed. Det, tror jeg, er en rigtig stærk kombination, som er interessant for vores klienter, nuværende og kommende,'' siger Christian Gregersen, Managing Partner, Horten.

Anne er nu en central del af vores IP- og Teknologi-team.

Kontakt

Anne Baandrup

Partner