Familieejede virksomheder kan noget særligt - de har en "x-faktor", som ingen andre virksomhedstyper har. Men de har også nogle særlige faldgruber. Det særlige er i begge tilfælde familien.

Der er ingen "one size fits all" for et generationsskifte i en familieejet virksomhed. Ofte er virksomheden et livsværk, som stifteren har brugt mange år på at opbygge. Der er investeret ikke bare penge og tid, men også mange følelser i virksomheden, og dens fortsatte udvikling er ofte af stor betydning for hele familien.

Her er fem gode råd til at skabe et godt afsæt for et harmonisk generationsskifte i familieejede virksomheder.

Fem gode råd til generationsskiftet

  1. Tag udgangspunkt i, hvad der er godt for virksomheden. Det er her, det fremtidige cash flow skal komme fra.
  2. Generationsskifte er en mulighed for at løfte virksomheden til et nyt niveau. Grib den!
  3. Skab et team omkring jer, som kan hjælpe. Det kan fx være en bestyrelse eller rådgivere. Find nogen, som kan være med i lang tid, for det handler om kontinuitet – om både at kunne holde fast og justere undervejs.
  4. Familieejede virksomheder har et meget langt sigte med deres virksomhed. Gå til generationsskiftet med samme tilgang. Forandringer er nødvendige, men de kan gerne ske gradvist. Og husk at bevare det, der gør virksomheden til noget særligt.
  5. Formuen, ejerskabet og ledelsen behøver ikke altid at følges ad 1:1. Overvej de forskellige muligheder. Det er samtidig vigtigt at finde enkle løsninger, så den daglige ledelse har noget at rette sig efter.