Betænkningen indeholder udkast til lovbestemmelser der bl.a. regulerer forebyggende rammer for rekonstruktionsbehandlingen. Ikrafttrædelsesdatoen skal i henhold til betænkningen være senest 17. juli 2022.
Direktivets regler om rekonstruktion har til formål at sikre, at levedygtige virksomheder og iværksættere i finansielle vanskeligheder har adgang til effektive nationale regler vedrørende forebyggende rekonstruktion, således, at de får mulighed for at fortsætte driften.
Der er ikke fundet anledning til at foreslå ændringer i reglerne om selskabets ledelsesansvar for fortsat drift af virksomheden.
På en række punkter sondres mellem på den ene side "små og mellemstore virksomheder" ("SMV'er") og "store virksomheder".
Konkursrådet har i betænkningen defineret SMV'er Som virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og mellemstor C. Endvidere bør som SMV’er anses de i regnskabsklasse A og D omhandlede selskaber, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr., og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
Forebyggende rammer for rekonstruktion
Som konsekvens af EU's rekonstruktions- og insolvensdirektiv, skal Danmark indføre regler om forebyggende rammer for rekonstruktionsbehandling. Konkursrådet anbefaler, at disse forebyggende bestemmelser indsættes i konkursloven. Overordnet omfatter forslaget følgende:
Tidlig varsling af insolvens
Rekonstruktions- og insolvensdirektivet indfører krav til medlemslandene om, at nødlidende virksomheder og personer (herefter "skyldnere") får adgang til tidlige varslingsmekanismer, som kan påpege forhold, der kan sandsynliggøre insolvens.
Konkursrådet har herefter fundet, at sådanne tidlige varslingsmekanismer bør etableres via det eksisterende Early Warning-program, der således skal gøres permanent. Herudover finder Konkursrådet, at domstolene og Erhvervsstyrelsen (samt evt. Skatteforvaltningen) bør foretage en tidlig varsling af skyldnere i tilfælde, hvor skyldnerne reelt er nødlidende. Disse varslinger bør dog ikke foretages pr. automatik ved overskridelse af frister og lignende. Konkursrådet er imidlertid opmærksomt på, at det vil være omkostningstungt og vanskeligt, at foretage selekteringer i praksis. Der bør derfor bruges machine-learning til fremsøgning af relevante virksomheder/skyldnere.
Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling
Fysiske og juridiske personer skal kunne anmode om en forebyggende rekonstruktionsbehandling ved insolvens eller fremover blot sandsynlighed for insolvens, som følge af økonomiske vanskeligheder. I forhold til fysiske personer, bør det alene være erhvervsdrivende, der skal kunne anmode om forebyggende rekonstruktionsbehandling. Hvis den fysiske person ikke er erhvervsdrivende, bør denne henholde sig til at søge om gældssanering.
Muligheden for at søge om forebyggende rekonstruktionsbehandling bør, efter et princip om frivillighed, alene gives til skyldneren selv, og ikke dennes kreditorer. Begæring kan indgives både i tilfælde af sandsynlighed for insolvens og faktisk insolvens.
Ved den forebyggende rekonstruktionsbehandling udpeges som udgangspunkt ikke hverken rekonstruktør eller regnskabskyndig tillidsmand. Skyldneren kan dog anmode om, at disse udpeges.
Der etableres heller ikke en fristdag (der kendes ved skifterettens modtagelse af begæring om rekonstruktion eller konkurs) ved indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling. Fristdagen etableres kun, hvis skyldneren begærer et fyldestgørelsesforbud. Fristdagen vil herefter udgøres af den dag, hvor skifteretten træffer bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. I disse tilfælde beskikkes samtidigt en rekonstruktør.
Fyldestgørelsesforbud
Da indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling ikke automatisk indebærer et fyldestgørelsesforbud, kan kreditorer fortsat inddrive deres krav mod skyldneren. Kreditorerne kan derfor også inddrive deres krav via fogedretten eller fremme af en konkursbegæring. Såfremt der indledes en anmeldt rekonstruktion, foreslår Konkursrådet, at en konkursbegæring skal kunne udsættes – som hidtil – indtil udfaldet af rekonstruktionen er afgjort.
Som nævnt, kan skyldneren selv begære fyldestgørelsesforbud med det formål at skabe ro omkring en mulig rekonstruktion, og tjene til betryggelse af at kreditorerne ikke bliver skævdelt i strid med "ligelighedsprincippet". Begæring om fyldestgørelsesforbud anses samtidig for en anmodning om udpegning af en rekonstruktør.
Fortrinsstilling af krav
Gæld, der er stiftet efter indledning af den forebyggende rekonstruktionsbehandling, vil som udgangspunkt ikke have fortrinsstilling (idet der hverken foreligger en fristdag eller samtykke fra en rekonstruktør). Der vil heller ikke kunne rettes henvendelse til skyldneren om stillingtagen til videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler. Kravene vil dog få fortrinsstilling efter § 94, hvis (i) der er udpeget rekonstruktør, (ii) denne samtykker i gældsstiftelsen. På samme måde vil skyldners faktiske dispositioner under en rekonstruktion kunne medføre fortrinsstilling. Eksempelvis i form af erstatningskrav.
Omstødelsesregler
Reglerne om omstødelse finder som udgangspunkt ikke anvendelse ved forebyggende rekonstruktionsbehandling. Baggrunden er, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at skyldner er insolvent ved forbyggende rekonstruktionsbehandling, idet den forebyggende rekonstruktionsbehandling også kan indledes på baggrund af sandsynlighed for insolvens.
Konkursrådet finder herefter, at reglerne om omstødelse alene bør finde anvendelse i tilfælde, hvor der stadfæstes et akkordforslag eller vedtagelse af sagsanlæg, salg af omstødelseskrav eller fordringshavers egen anlæggelse af omstødelsessag.
Videreførelse af gensidigt bebyrdende aftaler
Såfremt der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, foreslår Konkursrådet, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke, kan videreføre gensidigt bebyrdende aftaler. Konsekvensen af denne videreførelse vil være, at medkontrahentens krav bliver et § 94-krav.
På samme måde som ved almindelig rekonstruktion, kan skyldner opsige en videreført aftale om en løbende ydelse med 1 måneds varsel, med rekonstruktørens samtykke. Herefter vil medkontrahentens krav alene udgøre et § 94-krav fra tidspunktet for videreførelsen og indtil udløb af opsigelsesvarslet. Der er med de foreslåede regler, som noget nyt, taget udtrykkeligt stilling til, at alene løbende eller successive ydelser for perioden efter indtrædelsen opnår særstatus og at eksempelvis erstatningskrav vedrørende perioden inden da, ikke har status efter § 94. Der er samtidigt foreslået en harmonisering af reglerne gældende for videreførelse i rekonstruktion og indtræden i konkurs.
Rekonstruktionsforslag under forebyggende rekonstruktionsbehandling
Ifølge Konkursrådet skal et rekonstruktionsforslag under en forebyggende rekonstruktions-behandling have samme indhold som ved en almindelig rekonstruktionsbehandling. Som følge af dette, anbefaler Konkursrådet at der tilføjes et tredje element i de almindelige rekonstruktionsregler. En rekonstruktion ville herefter skulle indeholde mindst et af følgende elementer:
- Tvangsakkord
- Virksomhedsoverdragelse
- Andre tiltag i tilknytning hertil
Afstemning og stadfæstelse
Afstemningsreglerne skal ifølge forslaget generelt være de samme ved en forebyggende rekonstruktionsbehandling som ved en almindelig rekonstruktionsbehandling.
Der skal dog slet ikke stemmes om en "rekonstruktionsplan" i forebyggende rekonstruktion, idet en sådan forudsættes at kunne opretholdes, også selv om der er et flertal af de i skifteretten mødte kreditorer, der tilkendegiver at være imod planen, hvis ikke skifteretten finder at den er udsigtsløs. I sidstnævnte tilfælde skal skifteretten bringe den forebyggende rekonstruktion til ophør. Planen kan naturligvis statueres at være udsigtsløs, hvis det konstateres at et samlet flertal af de stemmeberettigede kreditorer er imod planen.
Som noget nyt skal der derfor fremover skal være et flertal for et forslag og i andre afstemninger generelt i en rekonstruktion. Dette er en væsentlig ændring af den generelle stemmeregel i § 13 d, stk. 1, hvor der hidtil har været et system med vedtagelse medmindre der var et kvalificeret flertal imod forslaget. Der stemmes fortsat efter fordringernes beløb.
Det er dog foreslået at opretholde bestemmelsen i § 11, e, således at kreditorernes forkastelse af en rekonstruktionsplan eller protest mod udsættelse af planmødet fortsat kræver, at der er et flertal imod dette og at det udgør mindst 25 % af det samlede, kendte stemmeberettigede beløb.
Såfremt skyldneren ikke er en SMV, eller hvis skyldneren anmoder om det, kan fordrings-haverne som noget nyt inddeles i særskilte afstemningsklasser. Afstemningsreglerne skal afspejle et tilstrækkeligt interessefælleskab. Der stemmes i hver afstemningsklasse for sig, og rekonstruktionsforslaget er vedtaget, hvis flertallet af afstemningsklasserne stemmer for. Der kan således, som noget nyt i dansk ret, vedtages et akkordforslag, uden at der nødvendigvis er et samlet flertal herfor blandt de berørte kreditorer. Disse regler gælder dog alene ved afstemning om selve forslaget og ikke andre afstemninger i forbindelse med rekonstruktionen.
Det er alene skyldneren, der kan foreslå afstemning i klasser og som foreslår disses sammensætning. Efter forslaget kan denne sammensætning af klasser ikke kæres til landsretten.
Slutteligt skal både sammensætningen af klasser og selve rekonstruktionsforslaget stadfæstes af skifteretten.
Tidsforløb
En forebyggende rekonstruktionsbehandling kan maksimalt vare 1 år. En efterfølgende rekonstruktion efter de "gamle" regler kan højst vare 1 år inklusive perioden i en forebyggende rekonstruktion efter vedtagelse af fyldestgørelsesforbud.
Konkursrådets forslag til øvrige ændringer i konkursloven
I samme betænkning foreslår Konkursrådet følgende væsentlige ændringer i konkursloven. Forslagene angår bl.a.
- Forslag om, at en tvangsakkord kan omfatte krav på B-skat og aconto indkomstskat, der er forfaldne ved skifterettens modtagelse af forslaget. Derudover mulighed for, at akkorden kan omfatte krav på restskat vedr. det indkomstår, hvor forslaget fremsættes.
- Forslag om forbud mod modregning også med konnekse krav i hht. en videreført gensidigt bebyrdende aftale.
- Adgang til at skyldnerens medlemskab af et andelsselskab/en andelsforening kan opsiges, hvorefter indestående skal udbetales senest 3 måneder efter opsigelsen. Det skal gælde både under rekonstruktionsbehandling og konkursbehandling. Dette er i praksis en meget væsentlig ændring, da dette medfører, at der bliver mulighed for at slutte landbrugskonkurser for personlige skyldnere på et langt tidligere tidspunkt end i dag, uden at dette ødelægger mulighederne for at landmanden kan opnå en gældssanering af den skattegæld, der følger af udbetaling af andelsformuen. Dette har tidligere været et stort problem, grundet de typisk lange udbetalingsperioder i andelsselskaberne på op til 10 år.
- Genindførsel af muligheden for tvangsakkord under en konkurs.
Ikrafttræden
Betænkningen med forslag til lovbestemmelser er sendt i høring med høringsfrist 1. marts 2022.
Ifølge Konkursrådets forslaget skal reglerne træde i kraft 17. juli 2022, da de angivne frister for implementering, der følger af EU-direktivet, selvsagt skal iagttages.