Ved vurdering af forældelse af erstatningskrav er det vigtigt at være opmærksom på navnlig tidspunkterne for skadens indtræden, skadelidtes (fordringshaverens) viden om kravet og eventuel suspension af forældelsen.
Forældelsesfristens længde og løbetidens begyndelse
Forældelsesfristen er tre år, og den begynder at løbe fra en skades indtræden, eller når en kontrakt misligholdes.
Forældelsesfristens starttidspunkt er suspenderet, hvis fordringshaver med rette er i uvidenhed om fordringen eller uvidenhed om skyldneren. Suspensionen gælder, indtil fordringshaveren ikke længere er/burde være i uvidenhed.
Suspension af forældelsesfristen
Forældelsesfristen kan afbrydes foreløbigt. Under visse betingelser gælder der også en tillægsfrist på et år ud over de almindelige tre år, fx i tilfælde af forligsforhandlinger og i situationer med regreskrav og procesunderretning.
Suspension af forældelse af regreskrav mod medskyldnere
I tilfælde, hvor flere skyldnere hæfter solidarisk for en fordring, og én af skyldnerne enten opfylder fordringen inden for forældelsesfristen, eller fristen afbrydes over for denne ene skyldner, forældes et regreskrav mod de øvrige skyldnere tidligst et år efter fristafbrydelsen, jf. forældelseslovens § 12, stk. 2.
Eksempel: F har et krav mod de solidarisk hæftende skyldnere A, B og C. Forældelsesfristen på tre år er begyndt at løbe. A betaler til F efter to et halvt år, og der løber nu en tillægsfrist på et år for A’s regreskrav mod B og C (se figuren herunder).
Suspension ved procesunderretning
Når flere skyldnere hæfter solidarisk, og fordringshaveren anlægger retssag mod én af skyldnerne, afbrydes forældelsesfristen for kravet kun mod denne skyldner. For at suspendere forældelsesfristen mod de øvrige skyldnere, skal fordringshaveren procesunderrette disse, jf. forældelseslovens § 22, stk. 1. Den underretning udløser en tillægsfrist på et år, efter at den første sag er afsluttet.
Suspension ved anerkendelsessøgsmål
Hvis sagsøger indleder et anerkendelsessøgsmål om grundlaget for erstatningskravet, indtræder forældelse af kravet tidligst et år efter sagens endelige afgørelse, jf. forældelseslovens § 21, stk. 1. Inden for denne frist skal sagsøger indlede et fuldbyrdelsessøgsmål.
Eksempel: A stævner B med påstand om, at B skal anerkende at have handlet ansvarspådragende. Forældelsesfristen for A’s erstatningskrav er nu suspenderet, indtil der foreligger endelig dom.
Hvis A får medhold i anerkendelsessøgsmålet, har denne et år til at indgive en stævning med opgørelse af erstatningskravet og krav om betaling.
Absolutte forældelsesfrister
Der gælder nogle absolutte forældelsesfrister. For skader forvoldt uden for kontraktforhold indtræder forældelse ti år efter den skadevoldende handlings ophør. Ligeledes indtræder forældelse 30 år efter den skadevoldende handlings ophør ved personskader og skader forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser eller lignende. For erstatning i kontraktforhold er den absolutte forældelse ti år efter misligholdelsen.
I de absolutte forældelsesfrister tages der ikke højde for suspension. Forældelsen indtræder uanset suspension efter ti eller 30 år.