Udenlandske investeringer og særlige økonomiske aftaler, der indgås med danske virksomheder og offentlige selskaber, er efter investeringsscreeningsloven i dag underlagt obligatorisk anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, hvis investeringen eller aftalen vedrører en af fem særligt følsomme sektorer. For så vidt angår særlige økonomiske aftaler gælder desuden, at der kun kan ske screening, hvis aftalen indgås med parter, der har hjemsted i eller er ejet af enheder uden for EU og EFTA.
Efter den nuværende ordning vil en investering og en aftale som udgangspunkt tage 60 hverdage for Erhvervs-styrelsen at behandle fra modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse, som kan forlænges til 90 hverdage, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelse. Erhvervsstyrelsen screener for, om investeringen og aftalen kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Erhvervsstyrelsen har i maj 2023 fremsat lovforslag nr. 127 om ændring af investeringsscreeningsloven, der udvider investeringsscreeningslovens anvendelsesområde. Lovændringen har til formål at forhindre, at kontrakter, der vil skulle indgås i forbindelse med energiøen i Nordsøen, vil kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden i Danmark.
Kontrakter vedrørende energiøen i Nordsøen skal screenes
Ifølge lovforslaget skal enhver aftalepart screenes og forhåndsgodkendes af Erhvervsstyrelsen, hvis kontrakten vedrører det kommende udbud vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Lovens anvendelsesområde udvides således for sådanne kontrakter, da loven også kommer til at gælde for virksomheder fra EU- og EFTA-lande.
Det er dog kun kontrakter, der indgås med ordregivere, der bliver omfattet af loven. Ordregivere i forbindelse med energiøen forventes at blive Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen og et statsligt holdingselskab.
Desuden vil det kun være den vindende tilbudsgiver, der skal søge tilladelse til at indgå kontrakten med ordregiveren. Underleverandører skal derfor som udgangspunkt ikke søge tilladelse, men vil forventeligt blive omfattet af Erhvervsstyrelsens screening, hvis underleverandøren står for centrale delleverancer.
Det fremsatte lovforslag – hvis det gennemføres i den fremsatte version – vil derfor omfatte langt færre offentlige kontrakter end, hvad høringsversionen ellers lagde op til. Hørings-versionen lagde op til, at ordningen skulle gælde for alle offentlige kontrakter for hele energiområdet med henblik på, at andre kritiske infrastrukturområder skulle tilføjes inden udgangen af 2023.
Faseopdelt sagsbehandlingstid indføres
Lovforslaget indfører en faseopdelt sagsbehandlingstid for Erhvervsstyrelsens screeningsproces, der vil omfatte to faser:
1.
Sagsbehandlingen i fase 1 bliver baseret på et forenklet ansøgningsskema, der indeholder færre oplysningskrav end efter de gældende regler. Hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at investeringen, kontrakten eller den særlige økonomiske aftale ikke udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, udsteder Erhvervsstyrelsen en tilladelse. Den maksimale sagsbehandlingstid i fase 1 vil være på 45 hverdage fra fuldstændig ansøgning.
2.
Fase 2 er en supplerende fase, der kun indledes i de særlige tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at der er behov for at foretage yderligere undersøgelser. Den maksimale sagsbehandlingstid i fase 2 vil være på 125 hverdage fra fuldstændig ansøgning. Ved afslutning af fase 2 kan Erhvervsstyrelsen enten tillade eller godkende investeringen, kontrakten eller den særlige økonomiske aftale eller give meddelelse om, at der er behov for at forhandle vilkår om afbødende foranstaltninger, eller at den skal forelægges for erhvervsministeren.